New York-servitricen Lucy (Rosanna Arquette), hendes bedste veninde og kollega Vivian (Eszter Balint) og den britiske bartender Monte (David Bowie) arbejder alle i samme restaurant. Monte forsøger at finde én, der vil gifte sig med ham, så han kan score et visum, Lucy er wannabe tryllekunstner, og Vivian har designet en meget speciel brystholder. Historien tager fart, da trioen beslutter sig for at røve restauranten.