Den usynlige dreng
Den 13-nårige dreng Michele bor sammen med sin lillesøster og sin mor, Giovanna. Michele føler ofte, at han er usynlig. I skolen lægger de andre ikke mærke til ham, desværre heller ikke klassens nye, søde pige, Stella. På andre tidspunkter ønsker han ligefrem at være usynlig. Det er for eksempel, når klassens bøller driller, stjæler hans penge og skyder på ham med deres paintballgevær. Michele bliver ufrivilligt midtpunkt for klassens halloweenfest. Han er iført en kikset kinesisk superheltedragt og - som om det ikke er nok – bliver det afsløret, at han er forelsket i Stella. Michele lukker sig inde på toilettet og ønsker, at han bliver usynlig. Næste morgen er hans ønske gået i opfyldelse.
|