×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Black Cauldron, The (Gold Collection) (DVD) Black Cauldron, The (Gold Collection)

Udgivet 3. oktober 2000 af Buena Vista WD19607 / UPC# 717951008589

Black Cauldron, The (Gold Collection) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Buena Vista - 1985
USA - Farve - 80 min
Ønskeliste
FamiliefilmEventyrTegnefilm
Filmens specifikationer
Original titel: Black Cauldron, The
Dansk titel: Taran og den Magiske Gryde
Instruktør: Richard Rich
  Ted Berman
Medvirkende:
  Susan Sheridan
  John Hurt
  John Byner
  Freddie Jones
  Grant Bardsley
Stikord: Walt Disney
Dystert slot
Hekseri / trolddom
Magi
Prinser og prinsesser
Talende dyr
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Fransk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD5 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 45

Gennemsnit: 8.8 ud af 10

Du kan også stemme.   


Black Cauldron, The:

I 1985 forsøgte Disney-selskabet sig med denne mega-budgetterede tegnefilm skudt i scope-format (deres 3. efter Lady & the Tramp og Sleeping Beauty) for atter at vise, at de er King of Animation. Den floppede stort og fik aldrig dansk biografdistribution.
    Set i bakspejlet var katastrofen uundgåelig. De rådne zombiekrigere ledet af den onde The Horned King (tilsat tænderklaprende skræmmende stemme af John Hurt) samt de mange dramatiske optrin fik de mindste publikummer til at tisse på biografsæderne af skræk og i hobetal valfarte mod udgangen indenfor det første kvarter. Hvis de ellers havde kunnet snige sig ind i bifmørket, for filmen blev forståeligt fundet forbudt for børn af censorerne.

Black Cauldron er en ganske underholdende Sword & Sorcerer-fortælling for større børn og barnlige voksne. Den er imponerende lavet, har historiemæssigt lighedspunkter med Tolkin og er befriende renset for sange. Det var det gode. Det mindre gode er, at flere af figurerne er utålelige (de tre hekse... puh!), og når vi nu ER ude i et seriøst eventyr, hvem pokker hos Disney er så ansvarlig for idéen om en gris med magiske evner? Øf!
Peter J

Specielt om denne udgivelse:

- Animeret klassiker: "Trick or Treat" med Donald Duck
- Quest for the Black Cauldron Destination Game
- Still galleri

Brugerne skriver om Black Cauldron, The (Walt Disney):

Anmeldt af Extract, Dyssegård 21. februar 2017
Dystert eventyr
Mens man plejer at regne Disneys tegnefilm som børnesikker underholdning, er det ikke helt tilfældet her. Disney-studierne har nok ladet sig inspirere af nogle af de mere dystre folkeeventyr om svinedrengen og grisen med de magiske evner, som Den Hornede Herre vil misbruge til at finde Den Sorte Gryde. med hvilken han kan genoplive de døde. Flydende animation, men ikke på niveau med Disneys store klassikere. Der var meningen, den i tidernes morgen skulle have været sat op i biografen herhjemme, men det spændte en 12 års aldersgrænse (som nu er blevet til en 11 års grænse) ben for. Således nåede Finn Holten Hansen at vise klip fra den i Filmredaktionen, men den blev så omdirigreret til video. Nogle af de mere fjollede og barnlige karakterer vidner om, at Disney ikke havde helt styr på sit målpublikum for denne film. Den er dog værd at se, omend ikke blandt Disneys bedste.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. maj 2013
Eventyr og trolderi
Så ganske afgjort ikke Disneys bedste spillefilm, men mindre kan da også sagtens gøre det. At filmen floppede kan undre, for den har en nogenlunde fængende historie og nogle gode figurer der kan fastholde interessen. Tegnestilen er måske ikke den mest gennemførte, men den kan sagtens gå an for ikke-puritanere.

Anmeldt af Holy diver, Skive 31. marts 2011
Den glemte Disney film.
Jeg husker som lille dreng godt da denne her film kom frem og sjovt nok husker jeg godt at den hurtigt blev glemt igen og markedsføringen af den
blev meget hurtigt afbrudt.
Og det er der efter min mening en god grund til,ikke at filmen på nogen måde er dårlig,faktisk er den et sandt mesterværk at se og høre på og
den må nok siges at have været langt forud for sin tid og netop det var dengang dens problem.
Som barn husker jeg alle Disney film som søde,sjove og nuttede og det er mildt sagt det sidste man kan beskylde Taran for at være.
Faktisk er den så mørk,uhyggelig,skræmmende og sørgelig at jeg selv i dag,ikke rigtigt bryder mig om at se den og har man børn,skal man nok lige tænke sig om en ekstra gang før man sætter de små uskyldige til at se denne her film.
Især vil jeg kalde filmen sørgelig og man sidder men en følelse af
magtesløshed og nedtrykthed over den i langt tid efter man har set den
Sjældent er ondskaben,blevet beskrevet så godt billedligt som i denne her film og der er da scener som får de små hår til at rejse sig.
Har man aldrig set denne her film,venter der et sandt mesterværk af en film som vækker følelser på en måde som ingen Disney film nogensinde har gjort efter.
Men en børne film er det her så afgjort ikke,så kære forældre,se den lige selv først,før i sætter ungerne til at se den.


Anmeldt af ChristianV, Dragør 21. november 2006
Glemt animationsperle
Utvivlsomt en af Disneys bedste (og mest glemte) tegnefilm. Historien er spændende og uhyggelig, personerne sjove og nuanceret, plottet gennemtænkt, og så foregår det hele i et forrygende tempo.

Den hornede konge er en af de bedste skurke nogensinde, og så er det befriende, at der stort set ikke bliver sunget i filmen.

KØB DEN SÅ!

Anmeldt af Jesper Andersen, Taastrup 5. maj 2004
Disneys 25. klassiker
En af Disneys mest undervurderede værker.
Filmen er både spændende og sjov - og måske lidt for uhyggelig for de mindste.

Hør ikke på kritikkerne, hør på mig. Denne film er bestemt det hele værd.

Ret din egen anmeldelse af Black Cauldron, The (Walt Disney) - klik her

Deltag i debatten om filmen Black Cauldron, The (Walt Disney) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Black Cauldron, The (Walt Disney)


Black Cauldron, The: 25th  Anniversary
Se alle titler her
Sendt 2006/06/12 12:30:08 IP: Logget Svar...

taran og den magiske gryde er GOD!!! det er dejligt med noget forandring, synes jeg... er der ikke nogen der kan give mig ret i det???
Karina

Sendt 2006/10/21 18:08:42 IP: Logget Svar...

Læs bøgerne!

Hvis I godt kan lide filmen, bør I nok læse bøgerne. De er skrevet af LLoyd Alexander. Serien om Taran består af 5 bøger, hvoraf de to første er slået sammen til filmen "Taran og den magiske gryde". Historien er godt nok noget anderledes - det ligger trods alt ikke Disneykoncernen i blodet at holde sig tæt op ad en valgt historie - men læs og døm selv.
newille

Sendt 2017/05/15 17:30:16 IP: Logget Svar...

Historien om en gris

Det er skam ikke en eller anden idiot hos Disney, der har fundet på at indflette en gris med magiske evner i et "seriøst eventyr". Idéen stammer fra den fantasy-roman-serie for større børn, som er filmatiseret, nemlig Lloyd Alexanders Chronicles of Prydain, også kendt som historierne om Taran, assistant pig-keeper. De første bøger hedder: The Book of Three, Taran the Wanderer og The High King. Lloyd Alexander (f. 1924) er amerikaner, men skriver om et univers baseret på walisisk/keltisk mytologi. Man kan jo ikke laste folkene hos Disney for, at de har medtaget en af de tre hovedpersoner i bøgerne, som er elsket af børn og barnlige sjæle i den engelsktalende verden.

Start en debat om denne udgave af Black Cauldron, The (Gold Collection) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45