An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Mr. Bean's Holiday (Blu-ray) (BD) Mr. Bean's Holiday (Blu-ray)

Udgivet 25. juli 2022 FHEB3441 / UPC# 5030697034731

Mr. Bean's Holiday (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 149.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 2007
England - Farve - 90 min
Ønskeliste
Komedie
Filmens specifikationer
Original titel: Mr. Bean
Dansk titel: Mr. Bean's ferie
Instruktør: Steve Bendelack
Medvirkende:
Mr. Bean  Rowan Atkinson
Vicar  Steve Pemberton
Boy with train  Preston Nyman
Buffet Attendant  Sharlit Deyzac
Busker Accordion  Francois Touch
Sabine  Emma de Caunes
Trafic Controller  Arsène Mosca
Traffic Controller  Stéphane Debac
Carson Clay  Willem Dafoe
French Journalist  Philippe Spall
Vis alle medvirkende...
Stikord: Mr. Bean
Ferie
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Katastrofen er lige om hjørnet!

Rowan Atkinson vender tilbage i sin glansrolle som Mr. Bean, manden med gummiansigtet, der har gjort ham kendt og elsket verden over. Katastrofen lurer altid lige om hjørnet, når den evigt uheldige Mr. Bean er i nærheden. Han har besluttet sig for at holde ferie ved den franske Riviera, men end ikke den engelske kanal kan stoppe den flodbølge af groteske og pinlige optrin, der følger i kølvandet på Mr. Bean. Det lykkes ham da også at bliver viklet ind i et sandt uvejr af uheldige episoder. Det hele kulminerer i en uplanlagt og tumultagtig fremvisning af hans private videodagbog på filmfestivalen i Cannes.

Klik her for alle udgivelser med Mr. Bean.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Mr. Bean's Holiday:

Anmeldt af Holliday, Aalborg 15. februar 2012
Mr. Beans Fede Ferie
Selv om der ikke skal herske det mindste tvivl om, at Mr. Bean aldrig når sit alterego Black Adder til sokkeholderne, så er de små tv-bidder nu ganske fornøjelige. Transformationen fra TV til det store lærrede har været en hård fødsel for mange igennem tiden (var der nogen der bøvsede Winnie & Karina the Movie?) og det samme var tilfældet for Mr. Bean. Første skud på stammen var en katastrofe, hvad den trods alt var så ærlig selv, at advare om på forhånd. Her går det dog noget bedre. Tempo, stil og komik er bedre afstemt med universet vi kender og som flere er inde på, er Cannes film afslutningen ganske fornøjelig. Helt godt bliver det dog aldrig og det hele dufter af, at det kan være lige så problematisk at flytte tv-skærmen op på det store lærred som den anden vej omkring.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. november 2008
Bønnen er tilbage
Ikke lige så god som den anden film, men bestemt heller ikke dårlig. Faktisk så synes jeg, at det er en okay film Steve Bendelack har lavet med Rowan Atkinson og Willem Dafoe.

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 5. april 2008
Filmen har da sine øjeblikke, men alt alt for få. skal man se bean, så skal det være i de små afsnit og ikke en hel film. den er slet ikke i nærheden af at være så sjov som dem.

Anmeldt af René, Åbyhøj 4. april 2008
Monsieur Bean's 'olliday
Selv om de oprindelige små Mr. Bean-episoder fra TV ikke kan sammenlignes med noget som helst andet, så synes jeg nu alligevel, at det er lykkedes at få en velfungerende film ud af "Mr. Bean's ferie". Og tilsynelandende også på Rowan Atkinson's egne præmisser. Denne gang har hans underfundige humor bedre udfoldelsesmuligheder, end i den overgearede biograffilms-forgænger.

I det lokale kirkelotteri vinder Mr. Bean en uges rejse til det solbeskinnede Cannes i Sydfrankrig. Bevæbnet med et splinternyt Sony digitalkamera, sin ukuelige optimisme og 200 Euro i lommepenge, begiver han sig over til kontinentet, og glæder sig som en lille dreng til at mærke sandet mellem tæerne. Det er vel unødvendigt at nævne, at det er lettere sagt end gjort at komme fra hovedbanegården i Paris og til sandstandene i Cannes. Der synes hele tiden at komme nogen spøjse uheld i vejen for projektet. Og ydermere er Mr. Bean nu ufrivillig blevet midlertidig værge for en fransk dreng, der (ved Mr. Bean's medvirken) er skilt fra fra sin far på banegården.

Jeg synes at denne film holder, og at det magelige tempo klæder den fint. Den er uden tvivl væsentligt bedre, end den frygtelige "Mr. Bean - The Ultimate Disaster Movie". Og, ja: Filmens ondskabsfulde nyrehug til Cannes Filmfestivalens generelle snobbede attitude, samt forkærlighed for uforståelige "kunstneriske" film, er simpelt hen ubetalelig. Og muligvis også fuldt fortjent, hehe ......

Anmeldt af Kasper, Aalborg SV 29. marts 2008
Mr. Bean's ferie
Mr. Bean vinder en uges ferie til Cannes under Filmfestivalen. Imidlertid er han så travlt optaget af at fastholde oplevelsen på sit nye videokamera, at han snart kommer galt afsted.
En venlig mand, som han overtager til at filme, da han stiger op i toget i Paris, når han ikke selv med, og så står Bean med ansvaret for hans søn... som kun taler russisk. Det ville måske ikke have været det store problem, hvis Bean havde været i stand til at forklare det for togpersonalet, men han taler heller ikke fransk.
Derfor bliver der iværksat en menneskejagt på Bean som kidnapper, mens han og drengen forsøger at nå frem til Cannes og genforene far og søn. Hvilket med Bean's sædvanlige elegance involverer tabet af penge, pas og billet, en ufrivillig optræden i en yoghurt-reklame, et lift med en fransk skuespillerinde og et spektakulært forsøg på at omgå sikkerhedsforanstaltningerne ved filmfestivalen.

"Mr. Bean's ferie" er helt sikkert den været gang lort, jeg har set Rowan Atkinson i, F.eks synes jeg at handlingen kun er en være gang platteri.
En film man bør holde sig langfra, efter min mening, puha den var kedelig.

Anmeldt af 19. august 2007
Mesterlig komik
Hvor mange komikere idag kan være sjove uden at sige et eneste ord?

Indenfor de seneste tre årtier finder man kun én person der har skabt en komisk figur, der kan forstås af mennesker i hele verden, uanset hvilket sprog man taler og forstår: nemlig englænderen Rowan Atkinson. Bortset fra Mr. Bean, skal man faktisk helt tilbage til 1950'erne og 60'ernes Monsieur Hulot (spillet af Jacques Tati) eller 1920'ernes ensomme vagabond med hat og stok (spillet af Charlie Chaplin).

Mr. Bean er en universel figur, fordi den reelt fungerer på stumfilmens præmisser, d.v.s. ingen tale, og fordi det næsten udelukkende er situationskomik og fysisk komik, hvor det talte ord for det meste er overflødigt. Kun yderst sjældent bygger komikken på verbale ytringer, og da er det som oftest Mr. Bean's uforståelige grynten og mumlen - ikke egentlige replikker.

"Mr. Bean's Holiday" er den anden biograffilm om Mr. Bean's eskapader, og som følge af at den foregår i Europa og at Mr. Bean ikke på noget tidspunkt udtaler længere sætninger, virker den stilmæssigt noget mere beslægtet med tv-afsnittene end den første film fra 1997 gjorde. Hele holdet bag "Mr. Bean's Holiday" er gået frisk og veloplagt til sagen, så man sidder ikke på noget tidspunkt og føler, at det hele bare er gentagelser og suppe på et tyndgnasket ben. Forfatterne har virkelig lagt opfindsomhed for dagen med hensyn til at kaste Mr. Bean ud i nogle morsomme og absurde situationer.

Scenerne mellem Mr. Bean og drengen fungerer rigtig fint. Drengens indledningsvis forbeholdne og kritiske reaktion på Mr. Bean's aparte adfærd er i sig selv ret morsom og interessant, eftersom Mr. Bean jo minder om en uartig, egenrådig 9-årig dreng i en voksen mands krop. En fornuftig dreng møder en mildt sagt mindre fornuftig dreng. ... Og rejsen til Cannes foregår med masser af virkelig morsomme og fornøjelige forviklinger og forhindringer. Filmforevisningen i Cannes er absolut genial med sin lidt onde parodi på "dybe" og "kunstneriske" film.

4 stjerner herfra

Anmeldt af Monkeyman, København S 18. august 2007
Bunden er nået
Jeg elskede at se Mr. Bean serierne da jeg var 5-7 år, men idag som et voksen menneske falder jeg bestemt ikke mere for Rowan Atkinsons komik som den klodsede gakkede englænder Bean. Det er simplethen ikke morsomt, og jeg kan faktisk godt sige at den første Bean film var bedre selvom den også stank. Ærgeligt, men sandt.

Ret din egen anmeldelse af Mr. Bean's Holiday - klik her

Start en debat om filmen Mr. Bean's Holiday - klik her

Start en debat om denne udgave af Mr. Bean's Holiday (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45