American Underdog fortæller den sande historie om Kurt Warner (Zachary Levi), der gik fra at arbejde i en købmandsbutik til at blive NFL-stjerne med både Super Bowl-vinder, MVO-status og medlem af Hall of Fame på sit CV. Warner var på ingen måde garanteret denne succes. Der var mange år med udfordringer og forhindringer og masser af knuste drømme, men takket være støtte fra sin kone Brenda (Anna Paquin), sin familie og et hav af trænere og medspillere lykkedes det ham at blive den stjerne, han altid vidste, han kunne være.