Brugerne skriver om Luftslottet som sprängdes:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
14. februar 2012
|
|
Når ret skal være ret |
|
Sidste omgang med Blomkvist og Salander, er lidt mere plot og driftsikkert håndværk end den meget skuffende 2'er.
Men instruktøren Daniel Alfredson kan igen bare ikke komme op på siden af 1'erens skygge, nej men dog så reddes "Luftkastellet der blev sprængt" af de gode skuespilspræstationer og det flow som driver handlingen pænt frem.
Er dog klart enig med T.A., at filmen slutter al for optimistisk og pæn-poleret af... ærgeligt ærgeligt ærgeligt, men ikke den store katastrofe.
Kigger man på film-trilogien som sådan, så synes den hverken vellykket eller mislykket, men for de 100 kr jeg gav for den lille boks, så vil jeg sige at det var pengende værd. Men skulle jeg købe filmene på Blu-ray, så tror jeg kun at jeg tager 1'eren ned i indkøbskurven.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
10. januar 2011
|
|
Epilog |
|
Det er tvivlsomt om man kan kalde den sidste film i trilogien for egentlig vellykket, men den er ihvertfald underholdende nok til at man gider at se den til ende. Til trods for at filmen faktisk staar stille i det meste af en time midtvejs, saa er plottet saa godt taenkt og provokerende, at man er indstillet paa at acceptere den megen tomgang som praeger den overvejende del af spilletiden. Selv den helt igennem utrovaerdige rettergang (eller hvad det nu forestiller?!?) lader man slippe igennem fordi det er saa relativt tankevaekkende lavet det hele. Problemet er dog at intrigen sluttes paa alt for optimistisk en tone;i virkeligheden sker dette jo netop ikke for det ville goere uoprettelig skade paa vores tillid til samfundsspidserne og kaste samfundet ud i en afgrundsdyb krise der ville aendra alt fundamentalt.
Anmeldelsen gaelder iovrigt biografversionen.
|
|
|
Anmeldt af
Willy Wahl, Skovlunde |
27. marts 2010
|
|
sprængte fordærvede mænd |
|
Trilogien når her i mål, på en troværdig og sober måde, kunne man fristes til at sige. Lisbet Salander har været meget igennem og krøllen på halen afsløres nu for fuld musik. På en gang ganske frastødende og samtidig et surrealistisk studie i menneskets overlevelsesevne, personificeret i skikkelse af "punkeren" Salander, hvis eneste oprigtige ven er Mikael Blomkvist, journalisten der tilsidesætter alt for at trænge ind til sagens kerne, som naturligvis er mere speget end først antaget.
Spændende og vedkommende, uden klokkerne er helt oppe at ringe. Man føler med Lisbet, der simpelthen er en overlever af format. Efter at være blevet skudt og levende begravet, fundet mere død end levende, kæmper hun sig tilbage mod nærmest umulige odds og bliver stærkere end nogensinde. Det er samtidig en rystende indsigt i indflydelsesrige personers uhyggelige magtmisbrug, hvor den lille mand ( dame) er en ubetydelig brik i det store fordærvede circus der stødt og roligt, i sidste ende, bliver oprullet.
Lækker og gennemført fotografering.
|
|
|
Region
