Brugerne skriver om La Gloire de Mon Père / Le Château de Ma Mère:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
14. januar 2018 |
|
Sydfransk charme |
|
Min fars store dag
1. kapitel af Pagnols barndom med somrene i bjergene i Sydfrankrig. Her skal hans far på jagt og Marcel redder hans dag. Naturen og det sydfranske temperament spiller hovedrollen i Yve Roberts fiilm. Det er ren uforfalsket feel-good stemning.
Min mors slot
Forfatteren Marcel Pagnol bøger om sin barndom er her filmatiseret. Det må nok siges at være barndommen set gennem nogle temmligt rosenrøde briller, men stemningen er fantastisk. Det er én lang kærlighedserklæring til Sydfrankrig i perioden op til 1. verdenskrig om forfatterens yndlingsferiested i bjergene og er et vue over et endog meget tilbagelænet sydfransk samfund, hvor gemytligheden frem for alt herskede, her præsenteret med en fin underfundig humor og med mange smukke billeder, som det er svært at biive træt af. Historien kan stort set stå på bagsiden af et frimærke, men filmen er frem for alt en millieuskildring, hvori hans familie, nabopigen Isabelle og hendes korrekturlæserfar og en lokal velhaver indgår. Sin tilbagelænede stil til trods, tester filmen ikke ens tålmodighed. Man lader sig gerne trække ned i tempo for at opleve den sydfranske charme, som er helt unik.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. august 2015 |
|
Pagnol |
|
Der er ikke mange modhagere (hvis nogen overhovedet) på denne hyggelige og billedskønne film baseret på den franske forfatters bøger. Det er en tydeligvis romantiseret fortolkning af barndommens mange oplevelser og fornemmelsen af den endeløse sommer, ligesom det er en fortælling om glæden ved venskab og nysgerrighed på livet generelt. Filmen har ikke noget egentligt fixpunkt hvilket gør den yderst ujævn, men den er utroligt æstetisk og rummer en stilfærdig humor som er svær at stå for. Skuespillerne fremstiller ikke karakterer men typer, måske som et udtryk for dén måde barnet oplever dem på, men det virker også noget hæmmende for troværdigheden sine steder. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det en yderst sympatisk film og billederne er en ren fornøjelse. Hvis en film kan "være" en kage, så er dette et stykke fragelité.
I den anden del af Pagnols erindringer vil sommeren endnu engang ingen ende tage, bordets glæder er rigelige og den unge Marcel stifter for første gang bekendtskab med den sælsomme kærlighed, da han møder en pige fra en priviligeret familie. Hvis den første film var behagesyg, så er denne næsten utålelig, men der kommer et par dråber malurt i bægeret til sidst som rammer filmen fint ind. Denne film er iøvrigt også kendetegnet ved en fin humor som man hygger sig gevaldigt med. Billedsiden er - som den var i den første film - helt vidunderlig og nok dens største dyd. En film uden megen kant, men til gengæld masser af sjæl og det kan nogle gange være tilstrækkeligt.
Begge film er ikke fejlfrie, men de er yderst charmerende og friske og kan begge - efter min mening - uden videre få 3 stjerner.
|
|
|
Region