Udgivet 13. februar 2007
af Criterion
|
CCIN1681
/
UPC# 715515022224 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
1948
Italien
-
Sort/Hvid
-
89 min
|
 |
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
NTSC
|
Region:
|
Oprindelse:
USA
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Italiensk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Mogens |
 |
|
|
|
Cykeltyven
Filminstruktøren Vittorio De Sica indtager en vigtig plads i filmhistorien med sine neorealistiske hverdagsdramaer fra efterkrigstidens Italien. Han udtalte i sin tid, at hans idé var at afromantisere virkeligheden, og det lykkes ham til fulde i den mesterlige Cykeltyven fra 1948.
Den arbejdsløse Antonio Ricci får endelig et job, men det kræver, at han har en cykel. Han anskaffer sig en sådan, men den bliver stjålet, og nu må han sammen med sin søn ud og skaffe sig den tilbage.
Peter S
Specielt om denne udgivelse:
- Ny restaureret high-definition digital overførsel
- Nye forbedrede engelske undertekster
- "Working with De Sica" - en samling af nye interviews med drejebogsforfatter Suso Cecchi d'Amico, skuespiller Enzo Staiola og filmforsker Callisto Cosulich
- "Life as It Is: The Neorealist Movement in Italy" - et nyt program om historien om italiensk neorealisme med filmforsker Mark Shiel
- En dokumentar fra 2003 om drejebogsforfatter Cesare Zavattini, instrueret af Carlo Lizzani
- PLUS: En bog med nye essays af kritiker Godfrey Cheshire og filmskaber Charles Burnett, erindringer af De Sica og hans samarbejdspartnere og klassiske historier af Zavattini og kritiker André Bazin
|
|
Brugerne skriver om Bicycle Thieves:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
13. november 2009
|
|
Forskellige sider af det romerske bysamfund |
|
''Cykeltyven'' byder måske på filmhistoriens fineste beskrivelser af forholdet mellem en far og hans søn. Den er fuld af underfundighed og skildrer den gradvise udvikling af respekt og tillid mellem de to rollefigurer.
Og så er filmen en rigtig hjerteknuser!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
15. april 2008
|
|
Ladri di biciclette |
|
I år er det 60 år siden Vittorio De Sica og Zavattinis samarbejde resulterede i "Ladri di biciclette", et værk som tilsyneladende står lige så frisk, levedygtigt og kraftfuldt som i 1948. Filmen er sikkert dén, der bedst dokumenterer Zavattinis "dogme-regel" om, at neorealistiske film skal reducere afstanden mellem forestilling og liv til ingenting. Den er sat on location i Rom og befolket af amatørskuespillere, hvilket er et opgør med Hollywoods "døde skemaer", der medvirker til at skjule virkeligheden. Handlingen og miljøet i filmen er realistisk, hverdagsagtigt og giver publikum lejlighed til at reaktualisere egne oplevelser. Hvad der i dag kan opfattes som tilløb til melodrama var i Roms 1948 store gruppers reelle erfaring med samfundet. Antonio leder - drevet af sit ønske om social opstigen - efter sin stjålne cykel. Det umulige projekt understreges billedmæssigt af de kæmpemæssige lagre, hvor hans bryllupslagner opmagasineres - og hvor hver pakke symboliserer én, der er parat til at overtage hans job - eller af de mange cykeldele på markedet. Antonios færden rundt i Rom viser os nogle vilkår, som filmens klare socialistiske undertoner indigneres over. Antonios søgen kaster ikke meget mere af sig end en demonstration af samfundets manglende forståelse af arbejderens situation. I et næsten kafkask mareridt mislykkes det for Antonio og sønnen Bruno at komme på omgangshøjde med "samfundet", hvorfra de stort set kun møder fjendtlighed. Fotografering, lyd, handling, spil - alt går op i en højere enhed og bliver langt mere end sine enkelte dele i dette mesterværk, der i år burde fejres i biografer verden over som en vital kontrast til bølgen af virkelighedsforflygtigelse, der kommer ud fra Hollywood i denne tid.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
23. oktober 2006
|
|
Essentiel neorealisme |
|
Den eneste film der har haft æren af at ligge i toppen af den prestigefyldte "Sights & Sounds" top ti. Altså udover Citizen Kane. Så hvad er det der gør "Bicycle Thieves" så god? Det er en film der ikke bare rører ved noget universelt i mennesket, den forstørrer det og kommenterer det. Brugen af amatør-skuespillere der selv er del af arbejdsklassen giver filmen en levende sjæl som ikke kan købes for penge. Når man lægger det sammen med at projektet er filmet i dokumentarisk stil i selve Rom, virker det bare endnu mere overbevisende. "Bicycle Thieves" er en gribende, menneskelig, usødet ærlig og fantastisk smuk, men alligevel simpel, film der rangerer blandt verdens bedste og ligesom alle store film har den ikke mistet sin styrke efter årene.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
5. april 2004
|
|
Filmkunst når den er mest sublim! |
|
Måske den bedste af neorealismens mange sublime værker fra post-krigstiden. En simpel fortælling om en fattig arbejder og hans søn der forgæves forsøger at finde den cykel som betyder alt for deres fortsatte eksistens. Et mesterværk der aldrig vil dø! Her næsten 60 år efter er det umuligt ikke at få en klump i halsen når man ser den.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Bicycle Thieves - klik her
Start en debat om filmen Bicycle Thieves - klik her
Start en debat om denne udgave af Bicycle Thieves (Criterion) (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|