Har man set For a Good Time, Call... eller Scott Pilgrim vs. the World , har man muligvis lagt mærke til skuespilleren Mark Webber. Her i The End of Love spiller han ikke bare hovedrollen, han har også skrevet og instrueret! Og så "spiller" hans 2-årige søn også hans søn i filmen.
Historien handler om skuespilleren Mark, der mister sin kone og pludselig er alene i verden med sin søn. En række kendte skuespillere dukker op - nogle af dem som sig selv - da Mark forsøger at få sin karriere tilbage på sporet, mens han kommer sig over sin sorg.