16-årige Laura Chant bor sammen med sin mor og sin 4-årige bror Jacko i en fattig forstad til Christchurch i New Zealand. Ganske mod sin vilje bliver hun pludselig trukket ind i en kamp om liv og død, da en ældgammel overnaturlig tilstedeværelse udser sig Jacko som mål. Den onde ånd dræner lillebroderen for liv, men så er det, at Laura opdager, at hun også selv har overnaturlige evner, og hun må hellere få styr på dem i en fart, så hun kan kaste sig ind i kampen og redde sin brors liv.