Her er to TV film opfølgere til den klassiske The Dirty Dozen (1967). Der er faktisk tale om 3'eren og 4'eren i serien. The Dirty Dozen: Next Mission fra 1985 havde også Lee Marvin i hovedrollen, men han var for syg til at være med i disse to film, hvor Telly Savalas overtog hovedrollen. Dirty Dozen: The Deadly Mission (1987) og The Dirty Dozen: The Fatal Mission (1988) er begge instrueret af Lee H. Katzin (Le Mans) og fortsætter historien om gruppen af helte, der udfører hemmelige missioner for at sabotere Nazi Tyskland under 2. verdenskrig.