An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Phantom of the Opera,    The (Gerard   Butler)  (DVD) Phantom of the Opera, The (Gerard Butler)

Udgivet 1. august 2016 af Entertainment in Video EDV9786 / UPC# 5017239197864

Phantom of the Opera,    The (Gerard   Butler)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2004
USA - Farve - 143 min
Ønskeliste
MusicalDramaRomantik
Filmens specifikationer
Original titel: Phantom of the Opera, The
Dansk titel: Spøgelset i Operaen
Instruktør: Joel Schumacher
Medvirkende:
The Phantom  Gerard Butler
Christine  Emmy Rossum
Raoul  Patrick Wilson
Madame Giry  Miranda Richardson
Carlotta  Minnie Driver
Firmin  Ciarán Hinds
Andre  Simon Callow
Piangi  Victor McGuire
Meg Giry  Jennifer Ellison
Reyer  Murray Melvin
Vis alle medvirkende...
Stikord: Phantom of the Opera
Opera
Jalousi
Kidnapning
Musik / Musiker
Paris
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 121

Gennemsnit: 9.8 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Kenn

Verdens største musical - nu som storfilm!

The Phantom of the Opera er en af verdens mest kendte og populære musicals. Med godt 80 millioner tilskuere verden over, heraf ca. 550.000 i Danmark, er det også verdens største. Efter 18 år på teatret bringer Hollywood-instruktøren Joel Schumacher nu - i tæt samarbejde med den legendariske komponist Andrew Lloyd Webber - det storslåede, romantiske drama til biograflærredet for første gang.

Det er fortællingen om det vansirede musikalske geni, The Phantom (Gerard Butler), som hjemsøger katakomberne under Paris' Opera Populaire, og hans tragiske kærlighed til den smukke sangerinde Christine (Emmy Rossum).
     Som barn levede The Phantom en kummerlig tilværelse i et cirkus, hvor han på grund af sit uhyggelige udseende blev udstillet som monster. Først da en ung pige fik medlidenhed med ham, fik han hjælp til at flygte, og siden har han levet i ensomhed i skyggerne under den overdådige opera. Da den unge, forældreløse Christine flytter ind i operaen, betages han af hendes stemme, og han hjælper hende med at udvikle hendes talent. Christine tror, at hendes lærer er den Angel of Music, som hendes afdøde far har lovet vil passe på hende efter hans død. Det er kun Madame Giry (Miranda Richardson), som i sin tid hjalp The Phantom med at flygte fra cirkuset, der kender sandheden om operaens mystiske spøgelse.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Phantom of the Opera, The (Gerard Butler):

Anmeldt af Monkeyman, København S 17. juni 2009
Music of the night
Musical-genren, er ikke just, det jeg søger efter, men dette var en hel speciel oplevelse. Af alle opsætninger af Musicals, så er Andrew Lloyd Webbers ''Phantom of the Opera'', min personlige farvorit.
Så hvorfor ikke springe fra teater til Hollywood!
Film-versionen er formidabel smuk og sanselig opført, og der er tydeligt ikke sparet på budgettet og fantasien. Alle medvirkende synger og spiller formidabelt, og især tre skuespillere skal man ligge meget mærke til. Den ene er Emmy Rossum, der er ugudelig smuk og uskyldig som Christine, og desuden er beriget med en rosenrød sangstemme. Den anden er Patrick Wilson, der ligeledes er bund solid i sin rolle, og han har med tiden bevist, at han er én af de kommende store stjerner i Hollywwod (sidst set i den eminente ''Watchmen''). Den tredje og sidste er Gerard Butler, der er en overraskende god Fantom, der med sin både rå og sårbare ydre, for rollen op på et hel nyt niveau.
Så hvis man er til musical-film, så dette måske det ypperste, for jeg blev i den grad forført.

Anmeldt af Daniel Jørgensen, Odense SØ 31. oktober 2008
Eminent film uden lydproblemer
Først og fremmest er dette en fantastisk film med en billedside, hvis lige sjældent ses.

Dernæst: Flere har i deres anmeldelser påpeget fejl i lydsporene, de såkaldte "bobler".
Jeg har haft 3-disk udgaven i et halvt års tid, og set filmen en hel del gange siden, både med Dolby Digital-lydsporet og DTS-lydsporet. De før omtalte bobler har jeg heldigvis ikke hørt det fjerneste til. Lyden er derimod helt i top, og gør filmen noget nær fuldendt.

Anmeldt af samovaren, Aalborg 8. maj 2008
Puha!
Det er måske lidt for dårligt af mig at anmelde en film jeg ikke engang har set færdig. Men det lod sig simpelthen ikke gøre. Filmen er for tyk, sukkersød og alt for dramatisk....oh åh ;-)SORRY.....

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 3. august 2007
Upåfaldende
Helt igennem ukarakteristisk men ganske vellavet version (nu skal der vist heller ikke laves flere?!) af det klassiske melodrama. Eyecandy så det vasker sig, men også meget fladt lavet på det dramatiske niveau. Men jeg punger gerne ud med en halv stjerne mere, da det unægteligt er flot lavet rent teknisk, og der er da også et par flotte scener undervejs.

Anmeldt af Graugaard, Greve 17. april 2006
Rigtig god film, med lydproblemer.
Jeg kan kun lægge mig op af de andre anmeldelser og rose denne film.
Nåede desværre ikke at se den i biografen, og har mildest talt ikke været så begejstret for at tage mig tid til at se den (selvom jeg købte 3-disc udgaven da den udkom).
Men så i går tog jeg mig tid og såden. virkelig flot film og med en lyd der forhåbntlig har været bedre i biografen.

OBS! gælder kun region 2 udgaven.
Ganske som Sune og Jakob Bo Nystrup skriver, er der disse irriterende "bobler" i lyden, og når man gerne vil se filmen med den pragtfulde lyd som alle roser, så er det mildest talt irriterende at høre disse Samplings problemer i konverteringen af lyden. Jeg har dog nu ved steder hvor denne fejl fremtræder bedst, hørt både Dolby Digital, DTS og det almindelige 2 kanals lydspor, og denne fejl opstår på samme sted på alle 3 lydspor. derfor må fejlen jo ligge i den master som Angel Film (der her stået for mastering og tilblivelse af denne film til det scandinaviske marked) har modtaget.
Jeg er meget på nippet til at erhverve mig den engelske udgave af filmen, bare for at have en udgave uden disse fejl, men syntes da det er kedeligt at jeg må gå på kompromis og miste de danske undertekster, som andre i familien ynder at bruge, og at de dermed må høre denne fejlbehæftede udgave.
Synd at Sandrew Metronome ikke har gennemlyttet deres DVD og hørt at der var en fejl og dermed forbedret den i fremtidige presninger.
(ganske som SF-film gjorde med Midsommer, hvor DTS lyden var helt forkert, deres "redigerede" udgave er nem at finde, da den har et DTS logo på "ryggen" af coveret)

Anmeldt af Sune, Espergærde 25. september 2005
Flot film
Det er en fantastisk flot udgave af musicalen, Joel Schumacher har lavet. Historien er jo en tynd kop te, men det er lavet overbevisende,så hvis man er åben for et overflødighedshorn af lækre billeder og flot musik, så skal man se den. Musikken har aldrig lydt bedre - i hvert fald i biografen. På dvd er lyden en skuffelse.

Anmeldt af Jakob Bo Nystrup, Hillerød 29. august 2005
Flot film, god musik og en gudeskøn Emmy Rossum. Sørg for alt i verden for at købe region 1 udgivelsen. Den er desværre tynget af et alt for komprimeret Dolby Digital lydspor, men vælger du region 2 med DTS, har du nogle seriøse samplekonverteringsproblemer, som konstant giver lyden "bobler". Pest eller kolera - vælg selv.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 21. juli 2005
Almindelig kransekage
Webber er Webber og kan man lide hans musik, er der jo meget af den i denne "film". Schumacher evner imidlertid ikke at puste hverken liv eller død i denne kransekagedej, hvorfor han heller ikke løfter oplevelsen i forhold til hvad teatret formår. Og det kunne man vel ellers have forventet? Han har ikke udnyttet filmmediet, som f.eks. Baz Luhrmann gjorde det med Moulin Rouge. Vi står tilbage med en lidt fad sag.

Anmeldt af Bo Vandkjær Rasmussen, Aalborg 22. juni 2005
Stor romantik i storslået filmatisering
Så kom den.. Lloyd Webbers store mesterværk "Phantom of the Opera" og den er bragende flot... Som teatermusical har den kørt i mange lande verden over og allesteder lige populær, så det siger sig selv at filmen er meget, meget tæt på at være identisk med teaterversionen. Dog er nogle af personerne udbygget og et par ting er ændret, men i det store og hele får elskere af teaterudgaven, den samme flote historie på lærredet.
Skuespilpræstationerne er ypperlige og kulisser og kostumer overdådige, man får her rigtig fornemmelsen af det KÆMPEstore operahus med alle gange, kroge, lige fra de dybeste kældre til det flotte tag.
Og ekstramaterialet er godt, især dokumentaren "Behind the Mask" hvor der er masser af klip fra en filmet teaterproduktion i London og sjove amatørklip fra de første spæde opførelser på Lloyd Webbers landsted Sydmonton med en meget ung Sarah Brightman.

Anmeldt af Mai Pedersen, Tranekær 16. maj 2005
Helt klart en oplevelse!
Jeg blev bogstavelig talt trukket af sted til biografen for at se denne film. Jeg ville kun se den på grund af Gerard Butler.
Aldrig i livet tænkte jeg og under forfilmene sad jeg og gruede af skræk ved tanken og den sentimentale operamusik, min mor havde advaret mig om.

Fem minutter inde i filmen - eller i hvert fald der hvor en storskrydende Minnie Driver ankommer - er jeg solgt til standlakrids.

Da Gerard Butler så endelig indtager scenen sidder jeg og gaber med åben mund og polypper. Der er en scene hvor han og Emmy Possum sejler afsted nede ved hans "hus". Kulisserne - og specielt musikken - er eminente og jeg kan kun sige de ord, jeg aldrig troede jeg skulle sige; Min mor havde ret!!!!

Se den, den er et must!
Maipigen, Danmark

Anmeldt af Sofie, Silkeborg 24. april 2005
musical
det er enormt god film, men ærlig talt virker den allerbedst i biograffen med det store lærred og den gode lyd. men men men, man for aldrig den storslåde oplevelse det var at se den på teatret ned på en vidio, beklager, alle jer der kunne lide filmen se den på teatret nå i har chancen så vil i først falde i svime!
Gerard butler er perfekt castet som fantomet han har en stemme som bare kan tryllebinde alle de kvindelige ofre, og han er temelig lækker, hvilket ikke hænger sammen når fantomet skal forestille at være vanskabt hmmm. Emma rossym er også perfekt som christine med en meget øvet opera stemme. og minnie driwer er absolut fantastisk som Carlotta. det er hende der levere humoren til filmen og hun gør et absolut fænomonalt job! jeg savner virkelig det visuelle flotte under titel sangen the phantom af the opera, der er kun gjordt et halv hjertet førsøg på at gøre det lige så flot som i teatret, som er det floteste scenografi, jeg nogensinde har set med en båd der bevæger sig hen over scenen, tøris der nærmest flyder som vand, statuerne og lysende der kommer op fra scene gulvet og bevæger sig, nej den storslåede scene kunne filmen bare ikke fange.

Ret din egen anmeldelse af Phantom of the Opera, The (Gerard Butler) - klik her

Deltag i debatten om filmen Phantom of the Opera, The (Gerard Butler) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Phantom of the Opera, The (Andrew Lloyd Webber)
Cameo

Phantom of the Opera,    The (Gerard  Butler) (2-disc) Phantom of the Opera,    The (Gerard Butler) (Blu-ray) Phantom of the Opera,    The (Gerard   Butler)
Se alle titler her
Sendt 2005/05/10 17:05:49 IP: Logget Svar...

...

IIIIHHHH den fedeste film på jorden! SE DEN!!!!

hilsen cameo4444@hotmail.com
Maipigen

Sendt 2005/05/16 18:40:26 IP: Logget Svar...

ENIG

Helt enig den film er bare et must!!!

Maipigen
Sofie

Sendt 2005/06/17 12:01:05 IP: Logget Svar...

kan vi ikke få nogle begrundelser hvorfor filmen er god, jeg elsker også filmen mén jeg har da nogle seriøse holdepunkter i min anmeldse, andre der overvejer at købe den kan altså ikke for ret meget ud af ``IIIIHHHH den fedester film på jorden´´ kommentare
Pintoz

Sendt 2005/06/22 15:58:33 IP: Logget Svar...

kedelig film. Ikke lige min kop te... Så hvis man er til "storslåede" scener med romantik og dans.. så se dette, og stadigvæk er det noget lort. Ærgeligt for stykket at den absolut skulle laves til film... for shame!
Retro9

Sendt 2005/06/30 16:50:09 IP: Logget Svar...

ahhh

Det er ikke lige noget for mig, men nogetaf n´musikken er tilpas dyster ala Rocky horror picture show kun noget af det
lasse78

Sendt 2005/07/11 00:16:50 IP: Logget Svar...

Den er god.

Først- PIN - Det er lidt langt ude at sammenligne "Rocky Horror" med "Phantom" hehe, da de på INGEN måder kan sammenlignes. Jo, de er begge musicals, men så stopper festen også der.

Nu har jeg fået fat i DVD versionen og syntes det er den mest vel produceret film musical NOGENSINDE. Selvfølgelig findes der flere som er lige så vel produceret, men denne står på min top 10 som nr1. Det er på ingen måder min ynglings musical, men denne film er VIRKELIG fantastisk.

Vil stærkt anbefale at købe 3 disk versionen, MASSER af lækkert ekstra materiale. Men ingen kommentar spor???

Karina

Sendt 2005/07/11 10:17:38 IP: Logget Svar...

ikke for at være pernitten...

...men hvis den er nr 1 på din top ti, men på ingen måde din yndlings... hvor ligger din yndlingsmusical så?
Thomas Aquinas

Sendt 2005/07/11 10:51:24 IP: Logget Svar...

Godt spørgsmål!

Det studsede jeg også lidt over!?
lasse78

Sendt 2005/07/13 20:47:40 IP: Logget Svar...

Wops

Hehe ok, jeg fik vist kun sagt det halve der, det omk top 10'en.

Phantom er min nr 1 af "filmatiseret" musicals. Men hvis jeg ser på selve genren "musical" og vælger i den poser hvor vi har en blanding af "stage-musicals" og "film-musicals", så er min (overall) ynglings musical en anden

..Puha, der var jeg vist lidt ude og svømme..hehe
Karina

Sendt 2005/07/13 20:52:30 IP: Logget Svar...

vi holdes hen i spænding...

Altså her kan du jo ikke bare slutte... hvad er så din favorit??
lasse78

Sendt 2005/07/22 00:24:43 IP: Logget Svar...

Ynglingen

Drumroll please.

Og svaret er "which witch". Jeg har en version på vhs som blev vist i dansk TV for MANGE år siden. Jeg fik en kopi for ca. 3-4 år siden og DAMN den er fed. Kompositiorisk er den helt i top, lige min stil. En blanding af stærkt Bach inspireret musik blandet med pop og rock. Selve historien er ligeledes spændende. Men det som helt klart er musicalens store styrke er hovedrollen, WOW hun kan synge og hvilken indlevelse.
Uheldigvis var den et kæmpe flop i england og nåede kun at gå ca. 3 uger. Jeg ryster på hovedet og forstår intet. Men, men. Den er helt klart min nr. 1 musical über alles.
Stig Rossen og Jonny Logan + et par norske melodigrandprix sjovere har været ind og vende i forskellige versionener i denne musical. Og selveste Webber var også ved at købe musicalen, men komponisterne takkede nej på grund af kunstneriske uoverenstemmelser. Musicalen er faktisk komponeret af 2 Norske Kvinder.

Men nu lyver jeg jo også lidt hehe. Min ynglings musical er jo min egen www.circusthemusical.soundvenue.com men den er ikke helt færdig endnu, så.....
Karina

Sendt 2005/07/22 15:00:49 IP: Logget Svar...

Aldrig hørt om den.

... altså which wich. Men det lyder, som om jeg bør se den
Og så må jeg (som den irriterende dansklærer, jeg er) lige korrigere: Ynglings = Ejefald af yngling, som er en ung mand. Yndlings = personlig favorit.
lasse78

Sendt 2005/07/22 16:26:33 IP: Logget Svar...

Hehe

Da jeg skrev "ynglingen", var det en lille "tribute" til en horror film hehe. "Skjult besked", og hvis du spiller pladen baglæns kan du høre at Take That tilbeder Djævlen lol. Spøg til side, men den var meget sjov hehe

Men jo, du bør virkelig prøve på at støve which witch op.
Her er et link til komponisten og hovedrolle indehaverens forum. http://www.adrianbjoernov.com/news.php

Og link til selve musicalen. http://www.whichwitch.no/

Men det er utroligt med RIGTIG gode musicals som ligger "der ude", men som aldrig har fået en chance.
Sofie

Sendt 2005/08/11 10:41:23 IP: Logget Svar...

jeg sider lige og lytter til musikken fra det link du har smidt ned, og den virker faktisk enormt god, er den udkommet på VHS eller køre den kun på teatrerne
Sofie

Sendt 2005/08/18 12:53:00 IP: Logget Svar...

nu har jeg surfet rundt og opdaget at den overhovedet ikke køre på noget teater! trist
nicolai20

Sendt 2005/11/23 22:53:54 IP: Logget Svar...

Jeg vil desværre ikke give dem der siger filmen er fantastisk ret.
Phantom har i mange år været en af mine favorit musicals og derfor kan jeg ikke bære at hører titelrollen "sunget" af en der ikke har de fornødne sangegenskaber. FAntomet kan simpelt hen for lidt.
Frances Garland

Sendt 2005/12/12 15:46:07 IP: Logget Svar...

Vækker en hidtil ukendt følelse i mig!!

Nu har jeg ikke set denne film på teatret men jeg synes at den er fantastisk som film. Jeg kan ikke finde en eneste ting der er galt med den. Geniale skuespillere, fantastiske kostumer og smukke sange og melodier. Og selvfølgelig også en utrolig flot og gennemtænkt historie som her kommer til sin ret. Jeg kan utroligt godt lide den dystre og mystiske stemning filmen har, og jeg er også helt vild med dens romantiske og sensuelle stil. Filmen får følelser frem i mig som jeg ikke anede jeg havde!!
Gerard Butler som har hovedrollen som fantomet er helt sikkert den jeg var mest imponeret over. Han har en fantastisk stemme, og så er han også temmelig tiltrækkende. Han har uden tvivl talentet til at vinde en Oscar en dag (Jeg krydser fingre). Det var en genial ide, at Fantomet skulle være en man kunne føle sig tiltrukket af og også føle medlidenhed med. Jeg nåede faktisk til det punkt hvor jeg synes Christine (Emmy Rossum) skulle have valgt ham i stedet for Raoul (Patrick Wilson).
Rossum gjorde det bestemt også utrolig godt. På trods af hendes unge alder virker hun meget moden og når hun synger hører jeg ikke en 16 årig pige, jeg hører en fuldvoksen kvinde. Og skuespiltalent har hun nok af. Hende og Butler er hammergode sammen på film.
Andrew Lloyd Webber har her samskruet en fantastisk film med de mest vidunderlige farver og magi. Han kan sit kram!
Jeg har anskaffet mig 3 disc versionen og det har jeg bestemt ikke fortrudt, alt det ekstra-materiale der er på ville jeg ikke undvære. Jeg har også fået det fulde soundtrack på CD og det er jo som at leve i en anden fantasiverden når jeg hører det.
Jeg kan varmt anbefale denne film til alle (med en passende alder), dem der elsker musicals, Andrew Lloyd Webber, en af skuespillerne eller hvis man bare er en smule nysgerrig.
nielzon

Sendt 2010/06/03 07:53:42 IP: Logget Svar...

Er der nogen der ved om denne film udkommer på Blu-Ray med danske undertekster til?

Start en debat om denne udgave af Phantom of the Opera, The (Gerard Butler) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest