An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

10 Danske Film Klassikere: Boks  1 - 30'erne  (DVD) 10 Danske Film Klassikere: Boks 1 - 30'erne

Udgivet 31. oktober 2019 af Soul Media 10582 / UPC# 5709165105821

10 Danske Film Klassikere: Boks  1 - 30'erne  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 499.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1933-1936
Danmark - Sort/Hvid
Ønskeliste
FamiliefilmDramaKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: 10 Danske Film Klassikere: Boks 1
Stikord: Danske Filmperler
1930'erne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 5.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


10 Danske Film Klassikere: Box 1 - 30'erne

  • 5 Raske Piger (1933)
  • Københavnere (1933)
  • 7-9-13 (1934)
  • Ud I Den Kolde Sne (1934)
  • København-Kalundborg (1934)
  • Barken Margrethe af Danmark (1934)
  • Kidnapped (1934)
  • Provinsen Kalder (1935)
  • Week-end (1935)
  • Panserbasse (1936)

Brugerne skriver om 10 Danske Film Klassikere: Boks 1 - 30'erne:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 8. marts 2021
Det danske filmguld
Fem Raske Piger ** ½

Fem meget musikalske søstre lever sammen i et kollektiv i København, men får muligheden for at slå sig midlertidigt ned på deres onkels gods på landet. Her oplever de en masse fortrædeligheder, da han viser sig at være lidt af en stivstikker, men også en masse sjove og romantiske ting. Charmerende lavet for så tidlig en tonefilm med et par gode musiknumre undervejs. Musik af Kai Normann Andersen.

Københavnere **

Bedaget filmskomedie om to giftelystne par der er bundet forkert sammen på grund af omstændighederne og et firkantet moderdyr (Agnes Rehni i en ret fremragende præstation). Filmen er ganske overophedet og består af meget overspil og en hel del sidehistorier undervejs, så nogen disciplineret film kan man bestemt ikke sige, at der er tale om. Mange kendte ansigter undervejs og Elga Olga synger den kendte sang "København" til sidst i filmen, hvor alt er faldet på plads. Ib Schønberg morer som en meget snakkesagelig arbejder der konstant irettesætter folk omkring sig. Filmen er et godt eksempel på, hvor lidt der skulle til dengang for at more folk, og filmen har kun med nød og næppe overlevet tidens tand. Flere af danserinderne er i klædt meget gennemsigtige rober, hvilket er en morsom detalje i så gammel en film. Skrevet af Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks.

7-9-13 **

Komponisten Peter Flint får en depression efter at hans sidste teaterstykke bliver en dundrende fiasko og beslutter sig for at tage sig af dage. Men to rigmænd kommer på tværs og tilbyder at hjælpe staklen økonomisk ved at tegne en livsforsikring, så de kan høste erstatningen ved hans død. Planen slår imidlertid fejl, da Flint helt uventet får mod på livet igen, da han forelsker sig i en sød pige. Desuden kommer inspirationen tilbage til ham igen. Lidt trægt lystspil, der virker noget bedaget her 85 år senere, men der er lidt velbevaret munterhed tilbage, selvom filmen ofte fremstår overgearet og på mange måder også en smule lavkomisk. De indlagte sangnumre virker forlorne, og filmen er i øvrigt mindst en halv time for lang.

Ud i den kolde sne **

Lau Lauritzen Jr. og Alice O'Fredericks første film sammen betød angiveligt et nybrud i dansk lystspilsfarce, men når man ser filmen over 80 år senere, tør man ikke rigtigt tænke på hvordan de var før. Filmen er tungt afviklet med en handling der ikke rigtigt giver mening, men frem for alt udstråler filmen en forceret kokethed der virker meget bedaget. Ib Schønberg er ikke særligt morsom i denne rolle, men det gælder faktisk de fleste af skuespillerne, der ikke rigtigt kan gøre så meget med materialet. Det er iøvrigt ubegribeligt, hvordan Hans W. Petersen kan have fremstået som førsteelsker i samtiden. Henry Nielsen havde sin første filmrolle i denne film som et falsk medie. Den første halvdel af filmen er den mest vellykkede, men så mister instruktørparret overblikket over foretagendet der løber stadigt mere løbsk som filmen skrider frem.

København, Kalundborg og - ?

Barken Margrethe af Danmark **

Noget bedaget folkekomedie der følger livet ombord på et fartøj der huser en række farverige personligheder. Ib Schønberg er kokken der har alle sine knive siddende i et ophængt bræt og Lau Lauritzen er den friske styrmand der er forelsket i skibsredderens datter, spillet af Karin Nellemose. Historien starter ellers godt, men drukner så i en række vidtstrakte optrin, der trækker den ellers veloplagte stil i langdrag. Musik og tekst af Victor Cornelius og Peter Deutsch. Mange gode spillere dukker op blandt andet Asbjørn Andersen, Maria Garland, Arthur Jensen, Sigurd Langberg, Holger Reenberg, Petrine Sonne og Clara Østø. Poul Reichhardt dukker op som en matros ved en boksekamp, men er næsten umulig at spotte ved første gennemsyn. Ikke helt gennembagt Gammel Dansk.

Kidnapped ** ½

Bedaget filmsfarce om to Gøg & Gokke-lignende fjollerikker (meget unge udgaver af Arthur Jensen og Ib Schønberg) der bliver indblandet i en bortførelsessag, da den enes kusine pludselig dukker op fra Amerika med en lille pusling som hun har reddet fra nogle gangstere (udtales med hårdt a). I betragtning af filmens alder så er den forbløffende gangbar selvom man bliver lidt fjern i blikket engang imellem. Utroligt klimaks til sidst med nogle for tiden ret enestående og spektakulære special effects. Hvis man er kritikløs fan af Den Danske Filmskat vil man sikkert elske filmen; andre skal nok skrue forventninger noget ned.

Provinsen kalder **

Efter en tilfredsstillende studentereksamen flytter den unge Hans til hovedstaden for at starte på sine studier, men han møder den søde Grethe som distraherer ham og får ham til at bruge mere tid på sin musikinteresse end universitetet. Hjemme i barndomshjemmet savner hans gammeldags forældre sønnen og beslutter sig derfor, sammen med farbroderen, at gøre ham et uannonceret visit. Noget tungt drama som aldrig finder balancen mellem det humoristiske og det alvorsfulde, ligesom skuespillerne generelt leverer som stod de på en underordnet amatørscene ude på Lars Tyndskids marker. Filmen har kvaliteter, men fremstår generelt noget bedaget.

Week-end **

Den raske roer Poul får besøg af sin overvægtige, men godmodige fætter Peter, der bliver anledningen til en del sjov og ballade som han lander midt i den danske sommer til løjer til vands og til lands i denne lettere hektiske komedie der byder på så tilpas mange lavpandede vitser og optrin, at man er ved at få nok til sidst. De gode skuespillere gør det imidlertid umagen værd, selvom filmen næppe holder til mange gensyn. Instruktørparrets Lauritzen Jr. og O'Fredericks tredje film sammen.

Panserbasse **

Ib Schønberg blev for alvor en stjerne med denne rolle som en jovial, men også skrap gadebetjent, der lunter rundt i de mere belastede områder af København og uddeler lige dele øretæver og roser til borgerne. Da nogle internationale gangstere kommer til byen bliver han involveret i et intrikat plot omkring et avanceret maskingevær. Spørg ikke! Mekanisk folkekomedie der gaber over alt for meget og tillige virker overgearet i lange passager. Schønberg yder imidlertid en sympatisk præstation og på rollelisten ses også Arthur Jensen, Poul Reichhardt, Gunnar Lauring, Asbjørn Andersen og Karen Lykkehus. Tekst og musik af Carl Viggo Meincke og Victor Cornelius og de medvirker begge som gademusikanter i begyndelsen af filmen. Det her er filmen hvor Schønberg synger den kendte "Jeg er så glad idag".

Skriv din egen anmeldelse af 10 Danske Film Klassikere: Boks 1 - 30'erne - klik her

Start en debat om filmen 10 Danske Film Klassikere: Boks 1 - 30'erne - klik her

Start en debat om denne udgave af 10 Danske Film Klassikere: Boks 1 - 30'erne - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest