Tilståelsen
Tilståelsen er et intenst dansk kammerspil med underspillet humor, hvor grænserne mellem skyld, samtykke og hukommelse sættes på spidsen.
Loui og Jacob, gamle venner fra filmskolen, mødes i et anonymt hotelværelse. Hvad Jacob ikke ved, er, at Loui har planlagt aftenen som en konfrontation: han vil udfordre Jacob med en anklage om et seksuelt overgreb mod deres fælles ven Sofie. Som natten skrider frem, støder deres versioner af sandheden sammen – hvornår er noget et overgreb? Hvem husker rigtigt? Og hvordan finder man sandheden, når kun de involverede parter kender den?
Tilståelsen er en dansk adaptering af Stephen Belbers Tape, der tidligere er blevet filmatiseret af Richard Linklater.
Tekst fra omslag
|