I bedste Police Squad! stil er dette en komedieserie, der gør nar af de allestedsnærværende politi TV-serier - specielt de såkaldte procedurals. Vi møder den hårdkogte, kompromisløse LAPD politikvinde Angie Tribeca (den uimodståelige Rashida Jones), der efterforsker alle byens alvorligste forbrydelser, som f.eks. drabet på en bugtaler samt en række mystiske selvmord blandt bagere. Angie Tribeca er poppet med visuelle gags, á la Airplane, ordspil, inside jokes og diverse andre tåbeligheder. Serien er skabt af Steve Carell og hans kone Nancy Carrell.