Stella Dallas
Den kønne, men uslebne Stella Martin (Barbara Stanwyck) gifter sig med den ambitiøse Stephen Dallas, og sammen får de datteren Laurel. Stellas vulgære manerer og uvilje imod at forbedre sig fører dog til skilsmisse. Hun bevarer kontakten til Laurel, som bliver hele hendes liv og kærlighed. Stella er fast besluttet på at give datteren alt, men efter at have været midtpunkt i en pinlig episode, erkender hun, at Laurel vil komme længst i livet uden sin mor.
|