Udgivet 2. maj 2000
af Buena Vista
|
WD19602
/
UPC# 717951008534 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
|
Saludos Amigos (Walt Disney) - 1943 |
|
|
TV-system: NTSC |
Region: |
Oprindelse:
USA
|
Uden danske tekster |
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
Thomas |
|
|
|
|
Saludos Amigos (Walt Disney):
Den lidt ukendte Saludos Amigos er rent faktisk Disneys 6. tegnefilmsklassiker, men denne klassiker er også helt anderledes, for selv om der på omslaget står “full-length animated film” er der også live-action blandet ind. Filmen består af fire tegnefilm, der bliver bundet sammen af rigtige optagelser fra en goodwill-rejse, Walt Disney og hans animatorer var på i Sydamerika.
I tegnefilmen Lake Titicaca, er Donald Duck (Anders And) på besøg i Andesbjergene. Pedro handler om et lille babyfly, der afløser sin far som postafhenter. I Aguarela do Brazil møder vi papegøjen Jose Carioca, der bl.a. lærer Donald at danse samba. I El Gaucho Goofy er Fedtmule i Argentina, hvor han lærer at være cowboy - godt hjulpet af den altid fornøjelige fortællerstemme. Saludos Amigos blev nomineret til Oscars for Bedste Sang og Musik, hvilket jo har været trenden for de fleste Disney-film i tidens løb. Selv om der på omslaget til DVD-udgaven står “available for the first time ever!”, blev Saludos Amigos faktisk udgivet på LaserDisc i 1995 som supplement i den luksuriøse The Three Caballeros box. De burde nok have tilføjet “on DVD”.
Helle
|
|
Brugerne skriver om Saludos Amigos (Walt Disney):
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
16. august 2013 |
|
Adiós, Disney clássicos! |
|
Umiddelbart efter Japans overraskelsesangreb på USA's stillehavs-flådebase i Pearl Harbor, og efter Hitler's solidaritets-krigserklæring imod USA, måtte alle i gang med at gøre en indsats i krigen. Også filmstudierne, og Disney Studios var bestemt ingen undtagelse.
Imellem de to store tegnefilms-klassikere "Bambi" fra 1942 (klassiker nr. 5) og "Cinderella" fra 1950 (klassiker nr. 12) eksisterer der således et tomrum, hvor ingen "rigtige" Disney-klassikere i dén størrelsesorden blev produceret. Fra 1943 til 1946 var der simpelthen hverken tid, penge eller materialer til det, da studiet jo også var bundet af "kontrakten" med forsvarsministeriet om at fremstille instruktions- og propagandafilm til brug på hjemmefronten. Og fra 1946 til 1949 skulle man jo også lige bruge tid på at omstille sig selv og produktionen til den nye hverdag. Når et stort tegnefilmsstudie har ligget underdrejet i tre år med minimal indtjening, så tager det naturligvis tid at komme op i gear igen.
Man kan rimeligvis forestille sig, at dette påtvungne arbejde for Uncle Sam i længden måtte blive utilfredsstillende og lidt kedeligt for Disney og hans medarbejdere. Så i 1943 tog de afsted på en studietur til Sydamerika, for at indsamle materiale og inspiration til en ny film. Men sikkert nok også mest for en stund at kunne slippe lidt bort fra arbejdet med at skulle lave instruktionsfilm om, hvorledes civilbefolkningen skal forholde sig i tilfælde af luftalarm eller gas-angreb. Eller kortfilm med Anders And, der f.eks. handler om opfordring til køb af krigsobligationer, eller om donering af køkkengrej og øvrigt metal til krigsindustrien.
Turen gik til Peru, Chile, Argentina og Brasilien. Og bevæbnede med skitseblokke og 16mm kamera gik Disney og Co. så i gang med at dokumentere det farvestrålende dyreliv og folklore. Det er der kommet en sær mellemting imellem en turist-filmreklame og en dokumentar-rejsebeskrivelse ud af. Med indlagte tegnefilms-sekvenser, hvor enten Anders And eller Fedtmule så laver lidt slapstick i en bestemt location og situation. En anden figur - papegøjen José Carioca - bliver også skabt til én af disse tegnede sekvenser. Han optræder igen i klassiker nr. 7 "The Three Caballeros", og forsvinder så atter ud i glemslen. De bedste tegnede sekvenser i "Saludós Amigos" er efter min mening historien om den lille chilenske postflyver, Pedro. Og så Fedtmule, på slap line som argentinsk gaucho. Resten af Disney's 40 minutter korte "klassiker" nr. 6 er til gengæld ikke noget særligt at skrive hjem om!
Men man må da håbe, at Disney's medarbejdere så i det mindste havde en rigtig god og afslappende ferie-udflugt sydpå.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Saludos Amigos (Walt Disney) - klik her
Start en debat om filmen Saludos Amigos (Walt Disney) - klik her
Start en debat om denne udgave af Saludos Amigos (Walt Disney) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|