Fantasy-serien The Wheel of Time foregår i en magisk verden, hvor kun enkelte kvinder har lov til at udøve magi.
I serien følger vi Moiraine (Rosamund Pike), der er en del af den utroligt magtfulde kvindelige organisation Aes Sedai. Hun opsøger en gruppe på fem unge mennesker fra den afsidesliggende landsby Two Rivers i den tro, at en af dem er reinkarnationen af Dragen, en ekstremt magtfuld mandlig magiker. Den genfødte Drage er profeteret til enten at redde verden fra en ældgammel ondskab kendt som The Dark One - eller ødelægge verden endnu en gang!
The Wheel of Time er baseret på en populær bogserie med over 90 millioner solgte eksemplarer!