Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Lars

Frygt ændrer alt.

Brugerne skriver om Mist, The (Stephen King):

	Anmeldt af richthofen, Valby	29. juli 2010
	Jeg elsker den slutning.
	Rigtig fed scifi film med dejlig trykkende panikagtig atmosfære! Novellen er fremragende. SK er en super horror sætninge skriver forfatter. Og så slutningen. Er der overhovedet noget bedre end en slutning som ikke har en Hollywood forudsigelig happy ending PG13 slutning? Nej der er ikke. Ikke på film i hvert fald.

	Anmeldt af Romeo, Slagelse	29. november 2009
	nej nej nej nej
	Hvad i al h...... tænker de på nå nej det behøver de ikke gøre. Lad os starte med personerne i filmen ja der er ingen flinke mennesker i den her film, der lever kun sataniske røvhuller her. De værste 2 er vores gud plaprende møgluder og vores idyllisk psykopatiske morderfar han er den mest iskolde egoistiske type der findes. Mon han igemmen filmen har tænkt på hvornår han overvejede at skyde sin søn og 3 andre i sylten. Nå det var de flinke mennesker i den lille købstad. Handlingen om noget findes slet ikke, vi får aldrig at vide hvad der forårsager tågen eller hvor den egentlig kommer fra. Men hvad gør det når vi har 25 mennesker i et supermarked der er ved at starte en satanistisk kultsekt med menneskerofring og hundefoder. Jo the mist er en herlig omgang lort på 2 timer og 9 minutter kun goth typer forstår denne omgang biksemad med vomnitus og tørkost pedigree mums.

	Anmeldt af Holliday, Aalborg	10. januar 2009
	The Fog
	[SPOILER] Frank Darabont må efterhånden ha’ gjort krav på titlen som Stephen King director number uno med film som The Woman In The Room (fra Kings Night Shift Collection) og kæmpe succesen The Shawkshank Redemption og efterfølgeren The Green Mile. Nu kan han altså også føje The Mist til den uendelige lange liste af King filmatiseringer som et efterhånden hårdt prøvet publikum har måtte lægge krop og sjæl til. Fordelen ved Darabonts King film er imidlertid, at han faktisk altid slipper fra det med skindet på næsen. The Mist er endnu en King apokalyptisk dommedagsfilm, hvor vi følger en lille gruppe vidt forskellige mennesker i kamp på både de indre og ydre linjer. Gruppen har isoleret sig i et supermarked da en mystisk og (viser det sig) dræbende tåge rammer det lille og ellers fredelige lokalsamfund. Hvad er det der gemmer sig i tågen? Guds straf, eller et militæreksperiment som er gået frygteligt galt? Filmens omdrejningspunkt er plakattegneren David Drayton spillet af Thomas Jane (The Punisher) som sammen med sin lille søn og den sorte storbys advokat Bent Norton (Andre Baugher) finder sig selv fanget i supermarkedet. Resten af persongalleriet udfyldes af hvad man godt kan tillade sig at kalde the ususal suspects i denne type (og ikke mindst) Stephen King historier. Den ældre dame, den handlekraftige, den religiøse, den tvivlende, medløberne, byens redneck osv. Filmens tema er langt fra nyt, det er set udfordret mange gange før, bl.a. i George A. Romero’s Dead serie, hvor det også var kampen mod en ukendt og overlegen fjende der var det håndgribelige og synlige fjendebillede, men hvor det var indre pres i gruppen, som i virkeligheden var den alvorligste trussel når det kom til stykket. Darabont holder da også sit primære fokus på gruppens udvikling og forskellighed og hvordan vi som mennesker agerer og reagere når alt det vi normalt læner os op ad som konfliktløsere ikke længere er der til at fortælle os hvad vi skal gøre. Og det er måske filmens bedste pointe. Jeg kunne i hvert fald ikke undgå under filmen, at tænke tilbage på da vi havde strejke i Danmark for nogle år siden og folk nærmest kom op at slås i supermarkederne over den sidste pakke gær, selv om de aldrig nogensinde havde bagt noget i deres liv. Tænk hvordan vores ellers civiliseret og forkælet samfund vil håndter en ny verdenskrig, eller miljøkatastrofe? Mit problem med The Mist er lidt de to stole den sætter sig imellem, eller de to trusselbilleder om man vil. Uhyrerne i tågen, er mildest talt meget lidt skræmmende og kan næppe få nakkehårene til at rejse sig på nogle der bare snuset lidt til genren før. De er ellers designet af en af de ypperligste illustratorer verden har set: Berni Wrightson (har man endnu ikke stiftet bekendtskab med hans illustrationer til Frankenstein, bør man kaste sig over dem). Desværre er der ikke tale om særlig vellykket CGI konvertering her. Uhyrerne fremstår ofte lidt kikset og endnu mindre succesfuld er placeringen af skuespillerne i forhold til dem i billedet, her springer kæden af for effektfolkene op til flere gange. I øvrigt er det lidt underfundigt, filmens åbning taget i betragtning, hvor vores helt ellers proklamerer at alle kan smække en filmplakat sammen i photoshop på no time. Noget helt andet er, at gøre det the old fashion way. Det burde man måske have tænkt på, da man udviklede filmens monstre? På den indre linje er gruppens stridigheder og der af grupperinger filmens styrke, men samtidig også der hvor muligheden for at få The Mist helt op og ringe, går tabt. Der er flere løse ender og den religiøse vinkel er lidt for karikeret og pludselig efter min smag. Den sorte advokat Bent Norton, fylder meget i den ellers korte etablering af historien (og i starten af isolationen), men forsvinder pludselig ud af billedet uden at vi hører mere til ham. Det virker som om noget er klippet ud. Militærvinklen med de to soldater der vælger at hænge sig, er også dårligt etableret og kommer som et lyn fra en klar himmel og mangler der med både effekt og ønsket impact. Vi hører eller ser intet til deres samvittigheds kvaler og overvejelser om den ultimative udvej før de dingler fra loftet. Filmens sorte slutning, som jeg i princippet burde hylde, da alt for få film tør vælge denne knap så positive slutning, virker desværre en anelse ubegrundet og påklistret for min smag. Ikke at de ikke burde skyde sig selv, det er fint nok, men indtil de løber tør for benzin, har de prøvet alverdens løsninger for at komme væk fra supermarkedet. De har sågar sat eget liv på spil for at hente medicin til en fyr som var to skridt fra at dø af sine forbrændinger. Nu uden at være reel truet, eller at have forsøgt at svinge forbi en tankstation, vælger de at begå kollektiv ”selvmord”. Jeg har svært ved at sluge, at man som far (og menneske) vil vælge løsningen at skyde sin søn før det er absolut nødvendigt. Overlevelsesinstinktet er simpelthen for stærkt. Så her er jeg mere på linje med Kings bog, hvor de bare kører ud i tågen og uvisheden, eller (optimalt) at selvmordsløsningen var stærkere motiveret af Darabont. Når alt dette er sagt, er The Mist ganske god underholdning og Darabont har i hvert fald ikke diskvalificeret sig fra yderligere King filmatiseringer, selv om denne runde med King ikke endte i et ubetinget knockout slag.

	Anmeldt af René, Åbyhøj	9. december 2008
	Hvem ved, hvilken ondskab der lurer i tågen?
	- Stephen King véd. Mu-a-hahaha! (diabolsk latter) Selv om filmen "The Mist" muligvis halter lidt et par steder undervejs, så var den overordnet set alligevel en ganske positiv oplevelse. Filmen byder på en creepy og klaustrofobisk stemning ..... og er tillige forbløffende tro imod Stephen King's historie. Filmen går dog lige et ekstra skridt videre, med dens 'onde' slutning, hvilket bestemt ikke trækker ned i min bedømmelse. Tværtimod. I Stephen King's roman sætter de sig bare ind i bilen, og kører afsted ind i tågen og uvisheden. Eneste kritikpunkt er filmens ulidelige mani med at blænde ned og op for de større sceneskift. Er "The Mist" mon oprindelig født som TV-serie? Det vil sikkert kunne forklare fænomænet.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	17. august 2008
	Doomed
	"The Mist" er en meget vanskelig film at bedømme retfærdigt. I lange perioder minder den mest af alt om en TV-film fra The Hallmark Channel, og skuespillerne virker generelt meget ujævnt sammensat. Præstationerne er bestemt heller ikke fra den højeste skuffe. Selve gyset virker også alt for konventionelt til at man kan tale om at "The Mist" er et must. Filmen går selvfølgelig længere end man er vant til, og slutningen er hardcore ond. Fint nok, men stadigvæk ikke vanvittigt innovativt. Hvorfor klæber filmen så alligevel til erindringen bagefter? Muligvis fordi det er lykkedes instruktøren at lave en film om en ydre trussel, men hvor den indre måske i virkeligheden er den farligste. Mennesket er - når alt kommer til alt - sin egen værste fjende, og det er filmens røde tråd. Civilisationen er ikke stærk nok til at kunne håndtere en katastrofe. Dét er det egentlige chok i filmen, og selvom det selvfølgelig er forfærdeligt at blive revet midtover af tentakler, så ligger den største trussel mod menneskeheden inde i mennesket selv. Havde instruktøren formået at trække dette endnu tydeligere frem, måske på et lidt større budget, så var filmen blevet rigtig god.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	19. juli 2008
	There's something in the mist
	Utrolig tætsidende og spændende film, der med garanti er nogle gensyn værd. ''The Mist'' har selvfølgelig dens op og ned ture, men med gode skuespilspræstationer, fine effekter, høj underholdningsværdi og en grum afslutning, så kan man ikke klage vildt. Dog syntes jeg at man burde ha' gjort væsnerne inde i tågen mere creepy, men så længe de holder sig næsten usynlige, så fungere det mest effektivt.

	Anmeldt af Rasmus, København S	29. juni 2008
	Huskekagen fra Hollywood
	Somme tider kan det være mere end svær at undgå kollisioner med sin egen, sunde fornuft, når der skal uddeles ordroser eller møgfald efter en filmoplevelse - særligt når ens indre filmkritiker insisterer på at påpege diverse logiske huller, dødperioder og lignende, alt imens filmhjertet banker for de enkeltstående scener såvel som billeder, der med helt uhørt resistens kan blive siddende i kroppen og fylde den med én eller anden udefinerbar form for eufori. Scenen der stjæler billedet og for alvor tager kegler i Frank Darabonts ”The Mist” hører så afgjort til den absolut mest yderliggående kategori af grumme og uhyggelige filmminder. Sjældent har man oplevet et så tænderskærende chok gennemtrænge en så umiddelbart lineær film, som når den tilberedte dug pludselig rives af bordet og alt efterlades som et stort, uoverskueligt kaos i den chokerende afslutning på ”The Mist. Og her skal ’chokerende’ tages for sin bogstavelige betydning. Der synes ikke at ligge nogen form for sensationshunger eller spekulation bag denne Grand Finale - og hvis der gør, så dulmes enhver klage under alle omstændigheder i et følelsesregister nær bristepunktet. Ikke mindst hovedrolleindehaveren Thomas Jane gør det til mere end bare konceptuelt rystende at se den rådvilde familiefar, David Drayton, få sig en af filmhistoriens mest eftertrykkelige huskekager. Det gør sku ondt det her, mere ondt end jeg mindes at have oplevet det i nogen amerikansk film af nymærket dato, siden en omtrent lige så nådesløs afslutning indtraf i de døende sekunder af Paul Greengrass’ ”United 93”. ”The Mist” træder dog stedvist lige lovlig meget fast i sin egen ambitiøse suppedas af frygt, religion og menneskelige reaktioner, ikke mindst da filmen ¾ inde pludselig omtumler i kolossale troværdighedsproblemer, anført af sit mest overeksponerede element, nemlig den kristne fanatiker kaldet mrs. Carmody. Bedst som Frank Darabont falder for den allegoriske fristelse og tager den lette løsning, vender han på mirakuløs vis skuden med 20 fantastiske minutter, der sagt med et populært udtryk tager filmens grundige opbygning i både tommetyk tåge-stemning og panikslagne karakterer til ’the next level’. Ikke mindst med sit afsluttende es i ærmet formår ”The Mist” at klare skærene og formentlig tilbagestå som en af årets mest mærkbare filmoplevelser, når filmåret 2008 skal gøres op - fortjent eller ej.

	Anmeldt af Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe	28. juni 2008
	WICKED!....
	Bliver under huden... Og nok i lang tid - Stephen King havde kun en kommentar, og det var "WOW!"... Der er ikke så meget at diskutere, "the MIST" er kommet for at blive, og det er lige præsis den type Stephen King film vi går og venter på. "lille samfund, noget der minder om Maine, mennesker der er troværdige, og BANG! Helvede rammer som lynet fra en klar himmel". Be til "Baby-Jesus", at Frank Darabont ikke har lavet sin sidste King adaption. "the MIST" FUCKING ROCKS!!..

	Anmeldt af Frank Løvkvist, Brædstrup	12. juni 2008
	Ganske god film og man føler også selv at man er lukket inde i en tyk tåge. Jeg var helt tilfreds med filmen (dog havde jeg heller ingen forventninger) det eneste der var af minus'er og det er et stort minus, det er de mutant-ting/dyr der er lavet. de ser godt nok ringe ud.

	Anmeldt af Den Sidste Mohikaner, Lundby	3. maj 2008
	Bedste film i år, so far
	Forrygende intelligent mesterværk om mennesker, og hvordan vi reagere under stressede forhold. Det er så fantastisk godt udført af Darabont at filmen bliver i din krop flere dage efter. Gå ind og se den i biffen og anskaf den så på DVD. Der her er en til samlingen. Du forlader biografen rystet. Med garanti.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	2. april 2008
	Tåget historie
	Frank Darabont plejer at kunne få billederne til at fungere, men her går det helt galt for manden. Usammenhængende, med flere grimme huller i fortællelogikken, og med lange tomgangspassager dirigerer han skuespillerne til dårlige og fraværende præstationer. Kings historie kører på autopilot og tilbyder ikke én eneste overraskende vinkel. Stødene til bibelbæltet er måske nok berettigede men alt for primitive. Man kan påstå, at filmens afslutning er overraskende, når vi har med King og Darabont at gøre, men der skal ventes længe på den.

Deltag i debatten om filmen Mist, The (Stephen King) - klik på "svar"

Forfatter Emne: Mist, The (Stephen King) Legolas Klods Se alle titler her Sendt 2008/09/06 20:56:40 IP: Logget Holliday Sendt 2009/01/10 17:34:43 IP: Logget René og tågen At du føler René, at The Mist har lidt tv-serie over sig, er godt fornemmet. Det er faktisk teamet bag politiserien "The Shield" som har filmet herlighederne(Darabont har i øvrigt inst. et afsnit af Shield). Darabont valgte denne løsning bl.a. for dynamikken skyld, og at han gerne ville give filmen et lidt mere dokumentarisk skær end det typiske Hollywood look.

Start en debat om denne udgave af Mist, The (Stephen King) - klik her

Klik her for print-venlig udgave