Udgivet 28. august 2024
af Via Vision (AU)
|
VVE4236
/
UPC# 9337369042367 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
Lionsgate
-
2012
USA
-
Farve
-
95 min
|
|
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Én mand - én nævning - én dommer
Fremtidens USA er en radioaktiv ødemark. På østkysten, fra Boston til Washington DC, ligger Mega City One - en enorm og voldelig metropol, hvor kriminelle hersker i de kaotiske gader. Den eneste form for ordensmagt ligger hos gadepolitiet, der kaldes for "Judges", og de fungerer som både dommere, juryer og bødler. Judge Dredd (Karl Urban) og Judge Anderson (Olivia Thirlby) får til opgave at befri byen fra den seneste plage – en stor sending farlige stoffer, som gør brugerne i stand opleve virkeligheden i slow motion. Det lykkedes Dredd at fange et medlem af narkobandens inderkreds, men narkolederen – Ma-Ma (Lena Headey) - sætter alt ind i en krig mod dommerne for at beskytte hendes imperium. Dredd og Anderson har nu intet andet valg end at kaste sig direkte ind i en ubarmhjertig kamp mod narkobanden for at overleve.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Dredd (Karl Urban):
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
27. august 2021 |
|
Dredd har lige så meget dybde som et computerspil! |
|
Jeg blev aldrig fanget af filmen, der er en hulens masse blodig skyderi men jeg synes aldrig at det blev særligt spændende, underholdende, vedkommende eller interessant på nogen måde, hvilket må skyldes dårlig instruktion, og dårligt manuskript med mest intetsigende karakterer! Og så har filmen stort set ingen humor, hvilket kunne have hjulpet lidt på sagerne. 1 Stjerne for det visuelle og et par gode Kill-shots!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. juli 2017 |
|
Mega City One |
|
Konventionel og blodig actionfilm om et fremtidssamfund, hvor særligt voldelige politibetjente, dommere, gør kort proces med kriminelle og andre der ikke adlyder lovens bogstav. Karl Urban spiller en af de mest hårdkogte dommere der sammen med en rookie, spillet af den søde Olivia Thirlby, skal rydde et højhus for en psykopatisk narkoleder (frække Lena Headey i dramatisk make-up) og hendes henchmen. I stedet for at udnytte potentialet for dramatiske idéer i historien følger filmen blot den vanlige skabelon og byder ikke på nogen form for særpræg og ikke engang slutningen er videre spektakulær. Men helt udmærket underholdning hvis man bare skal have lidt gemen action.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
10. februar 2013 |
|
Lovens længeste arm. |
|
Jeg havde faktisk ganske alvorlige planer om at skrive en anmeldelse proppet med sukkersøde superlativer til Dredd, men da Crilluf allerede har udtrykt hvad jeg havde på hjertet, slipper I denne gang.
Dog kan jeg løfte sløret for, at jeg allerede glæder mig til gensynet og det er absolut ikke med tomgangen The Raid. I mens vil jeg krydse fingre for der er økonomi til en Dredd II gerne med ”Den forbandede jord”
|
|
|
Anmeldt af
shake, Ringsted |
10. februar 2013 |
|
God action |
|
Fin fin Dredd film, hvor Urbans nedhængende mundvige gør hvad de skal (specielt vild er jeg med det faktum, at han ikke tager hjelmen af under hele filmen). Jeg har ikke læst tegneserierne (jo, en enkelt da jeg var syv måske), så jeg har ikke rigtigt noget grundlag for sammenligning der, men som film fungerer den rigtig godt og jeg var godt undeholdt hele vejen igennem. Heady er god i bitch rollerne (her tænker jeg på hende fra Game of Thrones) og fylder rollen godt ud som skurk. Mest vild er jeg dog med Thirlby, som er bad-ass judge trainee - mere med hende og Urban, tak. Fandt også den gamle Stallone Dredd ganske udemærket (dens største problemer var Rob Scneider, som er mega (city) irreterende) og syntes de to film gør sig udemærket overfor hinanden.
|
|
|
Anmeldt af
Christian Mark, København S |
1. februar 2013 |
|
Tilbage til det gamle |
|
Jeg føler lige, jeg må gå i rette med 2 af de foregående anmeldelser her på siden. "Dredd" er IKKE et rip-off af "The Raid: Redemption". "Dredd"s manuskript lå klart allerede tilbage i 2008 og filmen har været igennem en længere produktionstid. Optagelserne fandt sted imellem november og december 2010. Optagelserne til "The Raid" begyndte først i marts 2011.
"Dredd" er på mange måder en hyldest til 80'ernes actionfilm og lægger sig snarere op ad John McTiernans "Die Hard" end "The Raid". Det fælles element for dem alle er at de alle finder sted i en fleretagers bygning, og at helten skal klatre fra bunden til toppen for at nå frem til skurken. "Dredd" er blodig, hektisk og voldelig, og da filmen er ovre, ligger der et betydeligt antal lig i heltens kølvand. Bandemedlemmer dør på nye og stadig mere brutale måder. Den udpenslede vold bæres af et bombastisk technobeat, der gør sit til at holde adrenalinen i gang. I modsætning til mange andre film i dag, kender "Dredd" sin besøgstid og formår i løbet af sine beskedne 95 minutter ikke andet end at underholde. De går endda så langt, som til at give det slowmotion element vi kender fra mange andre actionfilm relevans for selve filmens plot og miljø.
Skuespillet er ganske udmærket. Karl Urban er i højsædet som den dystre og pligtopfyldende dommer Dredd. Dredd tager aldrig hjelmen af i løbet af filmens spiltid, hvilket giver ham få virkemidler at arbejde med, men alligevel formår han at tildele lovens håndhæver personlighed vha. sin hage og sit kropsprog.
Hans makker, Olivia Thirlby, er køn og overbevisende som den telepatiske rekrut Anderson. Sammen med manuskriptet formår hun at gøre Anderson telepatiske evner til mere end en simpel gimmick med nogle af filmens bedste scener.
"Dredd" er en film, jeg har ventet længe på. Det er et skridt tilbage fra de kastrerede actionfilm vi kender i dag og et skridt tilbage imod mere blodige og hårdtslående film. Som sådan er denf remragende underholdning og kan ikke anbefales nok.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
29. december 2012 |
|
He's still the LAW ! |
|
Nu ligger landet sådan at jeg faktisk var én af dem der godt kunne lide den første "Judge Dredd" film tilbage i 90'erne med Sylvester Stallone i hovederollen. Det er ikke fordi jeg mener at filmen er ´´skide god´´, men den havde masser af 90'er nostalgi og dejlig nonsens til at jeg hvertfald stadig har den i filmsamlingen. Jeg havde dog den opfattelse, at hvis man besluttede sig for at lave en ny film med Judge Dredd karakteren, så skulle denne film helst være mere mørk i tonen.... og HALLELUJA man har hørt mit kald!
"Dredd" er resultatet af min bøn, og lad mig fra start af slå det fast med syv tommer søm... Ja, plottet i "Dredd" er mere eller mindre en tro kopi af det indonesiske actionbrag "The Raid", der tilbage i 2011 hæv gulvtæppet væk under alle filmnørder på mesterlig vis! Hvor "The Raid" var et mesterligt stykke action (måske vor tids "Die Hard"), så synes jeg ærlig talt at "Dredd" var en fremragende stykke underholdning. For ærligt talt!!!... jeg bliver ikke tøsefornærmet når nogle stjæler lidt med arme og ben, eller bruger en specifik film som inspirations kilde... for HERRE GUD, hvor mange instruktører har ikke gjort dette! Altså Brian De Palma plejede da førhen at kopier sit ikon Alfred Hitchcock... nogle gange lykkedes det ham at slippe af sted med det, andre gange var forsøget ikke så godt! Men selvom plottene i "Dredd" og "The Raid" ligner ufattelig meget hinanden, så synes jeg bestemt at det er lykkedes instruktøren Pete Travis ("Vantage Point" 2008) at lave noget der er ganske seværdig... og ikke mindst fantastisk underholdende!
"Dredd" udspiller sig i fremtidens USA, hvor der førhen har hærget en atomkrig der har smadret Jorden! Det der er tilbage er MEGA-byer, som er omgivet med kæmpehøje murer, hvor der ca. er 800 millioner indbyggere i hver by. Så velkommen til MEGA CITY 1, her begårs omkring 17.000 kriminelle gerninger hverdag, og på årsbasis bliver det kun reageret lovmæssigt på 6% af alle lovovertrædelser. Og hvis man er så uheldig at blive fanget, så er det hér ´´dommerne´´ kommer ind i billedet. De ligner måske politimænd, men de er også dommer, jury og henretter/bøddel! En af disse ´´dommere´´ er den erfarne og kolde Dredd, der som en slags Terminator opretholder loven til punkt og prikke... og han er ikke én man skal være uvenner med! En dag bliver ham og en nybegynder i korpset kaldt til et tredobbelt mord i et enorm boligkompleks som har ca. 75.000 indbyggere. Dette boligkompleks styres af den arrede gangster MA MA, hun er 100% ren psykopat og hun sælger og distribuere et helt nyt narkotikum ved navn SLO MO, der ved indtagelse skruer tiden ca. 1% ned, så alting virker og er i slowmotion. Alt tyder på at MA MA, står bag dette tredobbelte mord... og ved nærmere eftersøgning lykkedes det også at opsnappe én af MA MA's toparbejdsmænd, som muligvis ligger inde med saftige beviser for MA MA's indblanding i stoffet SLO MO. Så afsted til stationen med ham, men så lidt går det ikke... for MA MA har da ikke tænkt sig at lade beviser imod hende gå ud igennem hoveddøren, så hun lukker hele komplekset ned og beordre alle til at gå til dødelig angreb på de to dommere og MA MA's medarbejder! Så nu leger vi katten efter musen... men snart vil alle indse at Dredd er katten i huset!
SÅ ER DER SERVERET!!!
Ja, det lugter af "The Raid"... men TAK FOR KAFFE OG KALD MIG INGRID, den her film er jo bare super BAD ASS! Filmens miljø er lækkert dystopisk og nådesløs, og væk er de platugle-elementerne fra Stallone-versionen! Judge Dredd anno 2012, er bare en MEGA FED MOTHER FUCKER... og i støvlerne på denne top ´´dommer´´ finder vi Karl Urban, der med nedadhængende mundvige og en god gang ammunition får ryddet godt og grundigt op! Urban tager heller aldrig nogensinde sin hjelm af, og derfor synes jeg at Judge Dredd i denne film er langt mere interessant og tør man sige meget mere menneskelig end Stallones version som nok mere var Sylvester Stallone der spillede lidt sig selv. Desuden har jeg lade mig forhører, at i Judge Dredd tegneseriehæfterne... der tager han heller aldrig sin hjelm af! Dredds partner spilles af Olivia Thirlby, hvis karakter har mutant kræfter så hun kan fornæmme ting som er sket eller er ved at ske... dette element var det jeg var mindst vild med i filmen, men ikke desto mindre så spiller Thirlby ganske udmærket. Skurken AKA Ma Ma spilles af en rigtigt modbydelig Lena Headey, som har gjort sin karakter så usympatisk og led som overhovedet mulig.. hvilket gør alting nemmere når Dredd på meget fortjent vis gør det af med hende!
Billedsiden er ganske god og pæn atmosfærisk, med et dystopisk og nådesløs ´´touch´´, som har en slat Neo-Noir i sig! "Dredd" er også fabelagtig dejlig blodig, og man kan forvente sig nogle ret drabelig døds scener man morbid klapper højt af. Derudover er det lykkedes at lave en film i slowmotion/Bullet time, som ikke irritere mig (ligesom i "Resident Evil filmene) hvilket er en bedrift i sig selv, da jeg er en hård nød at knække når Bullet Time bliver præsenteret... men hér fungerede det! "Dredd" er på ingen måde nogen fornyelse eller filmkunst (Kunst? så se en David Lynch eller Werner Herzog film!!!), men den underholder én på den gode drengerøvsagtige facon... og vi lander i mellem 3-3½ stjerne, hvilket er for en udsædvanlig fed actionfilm.
Klart en køber fra min side af!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
2. oktober 2012 |
|
It's a remake |
|
Dredd er remake, ikke af Judge Dredd med Sylvester Stallone, men af The Raid: Redemption. Eller et rip off for at være mere nøjagtig. Og den er slet ikke på niveau med det indonesiske forlæg, uanset at der har været brugt mange penge på Dredd. Dredd, spillet af en Karl Urban i en robocop-ligende mundering med hjælm på. Og uden større følelsesmæssige udsving end Robocop, hans partner, rekrutten Anderson i Olivia Thirlbys dejlige skikkelse giver Dredd den den følelsesmæssige balance. Hun er fremragende. Ligeledes skal Lena Headys gangsterchef, Ma Ma, eks-luderen med det arrede ansigt, også fremhæves. Filmen er da ganske underholdende, men den når ikke The Raid: Redemption til overkanten af storetåneglen, så ingen point for originalitet her. Det er damerne der redder filmen fra at være ligegyldig.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Dredd (Karl Urban) - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Dredd (Karl Urban) - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Dredd (Karl Urban) |
jacobtf
Se alle titler her
|
Sendt 2013/01/10 23:32:29
IP:
Logget
|
|
|
Præcision
Jer der siger Dredd ligner The Raid: Redemption (eller Serbuan Maut, som den reelt hedder), skulle måske lige tjekke op på jeres facts. Dredd startedes FØR The Raid, dvs. drejebog og plot var lavet inden The Raid, men da filmen havde meget længere produktionstid, kom The Raid ud først.
|
|
Holliday
|
Sendt 2013/01/11 13:59:06
IP:
Logget
|
|
|
Plus...
At der er en Dredd tegneserie med stort set samme historie. Også kan The Raid beskyldes for at slikke på patten af The Horde og The Horde af...
Og med et budget på 45 millioner er Dredds sikkert højere end The Raid, men i Hollywood termologi en fluevægter.
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Dredd: Limited Edition 3D Lenticular Hardcase (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|