Udgivet 11. oktober 2016
af Criterion
|
CRRN2660
/
UPC# 715515183512 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
1971
USA
-
Farve
-
120 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
NTSC
|
Region:
|
Oprindelse:
USA
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
McCabe & Mrs. Miller
John McCabe flytter til en lille by i det vilde vesten med en noget usikker plan om at åbne et kasino/bordel for de penge, han har tjent ved at gamble. Han finder en forretningspartner i den prostituerede Mrs. Miller, som i første omgang ikke kan lide McCabe, men alligevel hjælper ham med at starte forretningen. Kasino-bordellet viser sig at blive en stor succes, hvilket byen nyder godt af, men ikke alle er lige tilfredse med McCabes succes.
Peter S
|
|
Brugerne skriver om McCabe & Mrs. Miller:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
30. juni 2005
|
|
Vestens syndige par |
|
Jeg kan ikke tilføje noget til det Svend Erik har sagt.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
22. juni 2004
|
|
En slags Western? |
|
Dette er en af Altmans bedste film og som sådan urimeligt lidt bemærket. Byen Presbyterian Church ligger på den anden side af grænsen til civilisationen, den ligner en mellemting mellem en bygge- og losseplads. Her til ankommer McCabe i Warren Beattys skikkelse; han er spiller og vil bygge et bordel. Mrs. Miller ankommer også, hun overtaler McCabe og bliver partner i forretningen. Senere dukker folk fra et minekompagni op for at købe etablissementet, men da McCabe ikke vil sælge, ved han og i øvrigt alle, at han må dø! Filmen handler egentlig om, at nogle mennesker bare ikke kan undgå at blive skudt. Det er en af de mest sørgmodige film, der er lavet. Fuld af længsel, uforløste følelser og menneskelig modgang. Det understreges virtuost af fotografen Vilmos Zsigmond, der har givet de flotte widescreenbilleder et næsten monocromt udseende: gråt i gråt, mudder, is, sne, tåge, fugt og kulde. Indenfor er det mørkt, hytterne er kun svagt oplyst af petroleumslamperne. Trøstesløsheden understreges yderligere af, at filmen er uden egentlig underlægningsmusik men af og til ledsaget af Leonard Cohens monotone sange. Typisk for Altman er dialogen ikke vigtig, den er oven i købet meget sporadisk og kan kun opfattes i brudstykker ligesom livet i byen kun opfattes glimtvis. McCabe taler det meste af tiden mumlende med sig selv, især om, hvad han kunne tænke sig at fortælle Mrs. Miller. Intet forløses, alt er uafvendeligt. Det er en fantastisk film, eller nærmere et digt - elegi.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af McCabe & Mrs. Miller - klik her
Start en debat om filmen McCabe & Mrs. Miller - klik her
Start en debat om denne udgave af McCabe & Mrs. Miller (Criterion) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|