All the Creatures Were Stirring er en julefilm i det klassiske antologi format. Den består af 5 små juleinspirerede gyserhistorier i en Creepshow-lignende stil. En rammehistorie danner bro mellem de enkelte dele. Det er juleaften i SoCal, og parret Max og Jenna har en lidt akavet første date: De er inde for at se et amatørteaterstykke. På scenen er der kun tre personer klædt i sort, der spiller en eller anden form for abstrakt teater, og via dem bliver vi guidet videre til antologiens enkelte historier.