Stopmotion-animation er en fascinerende kunstform, der kræver stor tålmodighed og opmærksomhed. Ella (Aisling Franciosi) er stopmotion-animator. I øjeblikket arbejder hun for sin mor, der selv er en legendarisk animator, men som ikke længere kan animere på grund af gigt. Da moderen ryger på hospice, står Ella pludselig alene. Hun styrer dukkerne, men nu er der ingen til at styre Ella. Så møder hun en mystisk lille pige, der begynder at guide hendes næste filmprojekt.