Udgivet 2. december 2024
af Universal
|
1000839990
/
UPC# 5053083269067 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
Working Title
-
2004
England
-
Farve
-
99 min
|
|
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk Tysk Fransk Italiensk Spansk
|
|
Sprog: |
Engelsk Tysk Fransk Italiensk Spansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Shaun of the Dead:
Shaun er en afslappet fyr, som ikke kræver så meget af livet. For ham er en perfekt aften en tur på den lokale pub med sin bedste ven, hængerøven Ed, og det er hans kæreste Liz ved at blive godt træt af, så hun dumper ham. Shaun er sønderknust og ænser slet ikke, at der er ved at ske nogle mystiske ting omkring ham. De døde rejser sig fra graven og vandrer rundt, og snart er det halve London forvandlet til zombier.
Da det - efter et pænt stykke tid - går op for Shaun, at der er noget galt, beslutter han sig for at tage affære. Sammen med Ed begiver han sig ud for at redde Liz og sin mor, men først må de kæmpe sig igennem de vilde zombiehorder!
Kan det lade sig gøre at lave en sjov film, hvor folk bliver slagtet til højre og venstre, fordi de er blevet til levende døde? Ja, sgu! Instruktøren Edgar Wright og skuespilleren Simon Pegg - der tidligere har arbejdet sammen på den vanvittige TV-serie Spaced - har skabt Shaun, sikkert i erkendelse af at England alligevel ikke ville kunne følge med de store, dyre amerikanske zombiefilm, så hvorfor ikke gøre noget nyt med genren? Humoren ligger et sted mellem den velkendte, godmodige engelske humor og den slags, Rowan Atkinson kan finde på, men undervejs formår filmen også at blive en smule alvorlig.
Hadede du House of the Dead, kedede du dig under Dawn of the Dead, hvad så med at give Shaun of the Dead en chance? Kryb sammen i sofaen med din kæreste - om hun så er død eller levende - og nyd denne varme, dejlige film om de sande værdier her i livet.
David
|
|
Brugerne skriver om Shaun of the Dead:
|
Anmeldt af
jona, Køge |
19. december 2008 |
|
Rigtig grineren zombie-komedie!
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
29. december 2007 |
|
''We take Pete's car, we drive over to mum's, we go in, take care of Phillip - "I'm so sorry Phillip". - then we grab mum, we go over to Liz's place, hole up, have a cup of tea and wait for this whole thing to blow over. '' |
|
En sjov replik/sekvens fra den hyldende morsomme britiske zombie-komedie Shaun of the Dead, der absolut må værer på toppen af grinometeret, når snakken går på at gøre grin med Romero's legandariske zombiefilm. Samtidig hylder filmen også Romero og andre splatter/gyser film. Plotet er frisk, hurtigt, blodigt, har fede dialoger og sprængfyldt med god engelske platheds humor man stadig kan grine af, selv efter at filmen er slut for længst. Simon Pegg og Nick Frost er perfekte over for hinanden, og leverer den største del af humoren til publikum, mens instruktøren Edgar Wright har givet sig selv et flot gennembrud i den britiske filmindustri.
Summa sumarum: Du kan ikke undgå denne fantastiske dødbidder af én komediefilm, DEN SKAL BARE SES!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
16. juni 2007 |
|
Zomedy zenit |
|
Hylende morsom splatterkomedie der på intet tidspunkt går i stå, men bare kører derudaf med sømmet i bund fra start til slut. En helt utrolig opfindsomhed og masser af skæg dialog. Hele set-up´et med "Eastenders-problematikkerne" der hele tiden definerer hvordan karaktererne forholder sig til zombie-epidemien er fuldstændigt genialt gennemtænkt og udført. Den ene konsistent morsomme scene følger efter den anden fra først til sidst! SE DEN uanset om du er til genren eller ej!
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
14. marts 2007 |
|
'Go round Mums, Get Liz back, Sort life Out!' |
|
Der skal ikke være et sekund tvivl om, at jeg var yderst skeptisk, da jeg for første gang fik præsenteret Shaun of the Dead. En Zomibe kærligheds komedie?!? Når den så endelig er øh..gennemtygget, er der tilgengæld heller ikke tvivl om, at Shaun of the Dead er et lille mesterværk i genren.
Først er og fremmest er Shaun of the Dead på godt dansk pisse morsom. Skal man sammenligne den med noget, bliver det vel mest en blanding af tidlig Peter Jackson og Sam Raimi. Alligevel er Shaun of the Dead helt sin egen. Filmens styrke er bl.a. at man helt emininent formår at vægte humoren med velykket splat og velskreven dialog, leveret af en fremragende cast og med en fin, fin pacing.
Alle spiller godt og især sammenspillet mellem vores to taber venner er virkelig godt. Deres ping pong dialog koblet op på en effektfuld klipning i deres monotone hverdag efterlader en med smil på læben. I det hele taget klæder det filmen at der er fokus på det gode skuespil hvor stort set alle er en vigtig del af historien og ikke bare med for at blive zomibe burger.
Filmen er lavet med respekt for genren og de hovedværker der præger den og der er da også flere referencer i filmen der kan trækkes på smilebåndet af.
Shaun of the Dead er absolut en film der tåler gensyn, har selv store planer om at 'tvinge' kæresten til at se den, selv om hun hader horrorfilm.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
9. september 2006 |
|
Velment pastiche |
|
Shaun of the Dead er en nødvendig film for fans af zombie-genren. Mange har taget en humoristisk tilgang til zombie-filmene, men denne er, efter min mening, den mest vellykkede af de såkaldte "zomedys". Skaberne kender deres materiale 100% og deres kærlighed til zombie-genren skinner tydeligt igennem. Humoren er helt igennem vidunderlig, men det forhindrer faktisk ikke zombie-epidemien i at virke skræmmende realistisk! Det er som om de levende døde er klippet lige ind i vores egen virkelighed, når filmens hovedperson går en tur fra kiosken med tømmermænd og zombier om ørerne. Det er en fantastisk blanding som kun få kan formå at skabe med succes.
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
10. september 2005 |
|
Helt enig! Humoren er er perfekt og man kan ikke lade være med at grine konstant.
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
16. juni 2005 |
|
Super griner Zombie komedie, der virkelig formår at køre sin ultra platte og deadpan stil helt til dørs. Nok noget af det bedste spoff der er lavet i lang tid. Man skal nok helt tilbage til Peter Jackosons tidlige zombie ting, for at finde lignende opfindsomhed. Se den!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Shaun of the Dead - klik her
Start en debat om filmen Shaun of the Dead - klik her
Start en debat om denne udgave af Shaun of the Dead (4K UHD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|