1983. Den afdankede FBI-agent Terry Husk (Jude Law) ankommer til den søvnige by Coeur d'Alene i Idaho i den tro, at hans nye post nok skal blive rimeligt afslappende. Desværre viser det sig, at byen er hjemsted for en højreekstremistisk gruppe, der vil have revolution i USA og forsøger at finansiere de planer ved at begå en række røverier. Sammen med en lokal politimand sætter Terry sig for at stoppe dem. En grum, seriøs thriller, baseret på sande begivenheder.