Fire teenagere, alle outsidere, har fået indraget deres sommerferie og er blevet sat til at gøre rent på deres skole. Temmeligt modvillig går de i gang med opgaven, og mens firkløveret vandrer rundt på den tomme skole, dukker et andet firkløver op. Disse fire personer er udklædt som de fire apokalyptiske ryttere, og de begynder at barrikadere skolen og sætte lænker på dørene. Hvad disse udklædte skikkelser end planlægger, så venter der vores fire outsidere en modbydelig og blodig eftersidning.