Deadpool: 3-Movie Collection
Deadpool
Den tidligere Special Forces agent og lejesoldat Wade Wilson får konstateret kræft. Han indvilliger i at være forsøgskanin i et eksperiment, som giver ham helbredende kræfter. Desværre gør forsøget ham også vansiret og mentalt afsporet. I sin nye identitet som den rablende, rapkæftede og temmelig voldelige superhelt Deadpool går han på jagt efter mutanten Ajax, som stod bag det eksperimentelle program, så han kan få hævn!
Deadpool er nærmest én lang række af inside jokes og pop-kultur referencer, leveret med djævelsk charme og fanden-i-voldskhed, som kun Ryan Reynolds kan gøre det. Filmen appellerer paradoksalt nok både til folk, der elsker superhelte film, og dem, der har fået nok af dem nu. En sprudlende energisk og tåbelig film, der er ganske uimodståelig.
Deadpool 2
Verdens bedste person, Ryan Reynolds, er tilbage i rollen, han var født til at spille: Den fanden-i-voldske, flabede, altid sjove "superhelt", Deadpool. Denne gang må den sværdsvingende ballademager samle et hold af med-mutanter for sammen at beskytte en ung artsfælle med superkræfter mod den brutale og tidsrejsende Cable (Josh Brolin). Der er igen masser af humor, platte jokes, inside referencer og god gammeldags vold! Fans af den første film vil elske denne 2'er.
Deadpool & Wolverine
Ryan Reynolds igen er tilbage som Deadpool! Den fanden-i-voldske, hurtigtalende Superperson (vi kan vist ikke helt kalde ham en helt), der altid er klar til at lave ballade. Ballade er jo fint nok, men da Deadpool pludselig befinder sig midt i en kamp, hvor hele verdens skæbne står på spil, bliver han nødt til at indhente hjælp. Fra en meget modvillig Wolverine! Hugh Jackman er igen tilbage som mutanten med metalkløerne, og filmen udnytter naturligvis Reynolds og Jackmans virkelig venskab til at opbygge en fantastisk kemi mellem de to karakterer.
Med Deadpool & Wolverine træder Deadpool endelig ind i The Marvel Cinematic Universe, noget Marvel-fans har ventet længe på, for det åbner muligheder for en række spændende nye fortællinger. Filmen er dog stadig tro mod Deadpools respektløse ånd. Det kunne nærmest ikke være mere perfekt.
|