An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Rite, The (Anthony Hopkins) (Blu-ray) (BD) Rite, The (Anthony Hopkins) (Blu-ray)

Udgivet 20. juni 2011 af Warner Bros. 1000198863 / UPC# 5051892042970

Rite, The (Anthony Hopkins) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. New Line Cinema - 2011
USA - Farve - 114 min
Ønskeliste
DramaGysThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Rite, The
Dansk titel: Ritualet
Instruktør: Mikael Håfström
Medvirkende:
Lucas Trevant   Anthony Hopkins
Michael Kovak  Colin O'Donoghue
Angeline  Alice Braga
Father Xavier  Ciarán Hinds
Father Matthew  Toby Jones
Istvan Kovak  Rutger Hauer
Rosaria  Marta Gastini
Aunt Andria  Maria Grazia Cucinotta
Francesca  Arianna Veronesi
Vincenzo  Andrea Calligari
Vis alle medvirkende...
Stikord: Besættelse
Eksorcisme
Overnaturligt / okkult
Præst
Religion / Kirke / Gud
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Tysk
Hollandsk
Italiensk
Portugisisk
Islandsk
Hebræisk
Polsk
Arabisk
Sprog: Engelsk
Tysk
Italiensk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 6.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Ritualet

Den skeptiske præste-studerende Michael Kovak (Colin O’Donoghue) bliver modvilligt sendt på eksorcist-skole i Vatikanet. Han bærer sin skepsis som skjold og beder sine overordnede om at undersøge psykiatrien frem for dæmonerne hos de besatte. Men så bliver han sendt hen for at være lærling hos den uortodokse præst, fader Lucas (Anthony Hopkins) – en legendarisk præst der har udført tusindvis af eksorcismer. Og fader Lucas har en meget vanskelig sag, som han har brug for hjælp til. Og langsomt begynder Michaels skjold af tvivl at smuldre. Han bliver involveret i den dramatiske sag, der synes at overskride selv fader Lucas’ evner, og Michael begynder at ane tilstedeværelsen af det fænomen, videnskaben ikke kan forklare eller kontrollere… en voldsom og frygtindgydende ondskab, der tvinger ham til at stille spørgsmål ved alt, han tror på...

Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Rite, The (Anthony Hopkins):

Anmeldt af Monkeyman, København S 2. oktober 2012
Hvorledes vil de gerne excorseres?
Hver gang der kommer en ny film ud på markedet som rører ved emnet excorsisme, så fremhæver den kun hvor bund solid og eminent William Friedkins "Excorsisten" er! Der er endnu ikke én film der bare kommer i nærheden af skyggen på dette klassiske horror-værk... og det gør "The Rite" bestemt heller ikke!

Dermed så er det ikke sagt at filmen er komplet uinteressant. Nej, den svenske instruktør Mikael Håfström kan godt lave atmosfæriske og flotte billeder, men problemet er bare at plottet er for klumpet/tungt og så skal man være en rigtig bangebuks, hvis du synes det der foregår i filmen er virkelig uhyggelig! Håfström... prøver og prøver, men det nytter ikke... det er ikke uhyggeligt eller skræmmende, men blot nogle flotte stemningsbilleder!

Hopkins er udemærket osv... men jeg er glad for at jeg kun gav 50 kr for denne fine blu-ray kopi!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 15. november 2011
De besatte
Hvis man ser bort fra genrens hovedværk "Excorsisten", så er der ikke lavet ret mange vellykkede film om djævlebesættelse og efterfølgende uddrivelse, men det er heller ikke nogen nem manøvre at skræmme folk, hvilket netop lykkedes for Friedkin for snart 40 år siden. Det skyldtes blandt andet, at han fik så mange forskellige følelser i spil også hos dén del af publikummet som ikke troede på hvad de så på lærredet, men som ikke desto mindre blev rørt.
Instruktøren af denne film har slet ikke det samme talent for at skabe en klaustrofobisk stemning (hvilket den sløve "1408" taler sit helt tydelige sprog om), men det skal indrømmes at han forsøger at belyse hvad tro er på en interessant måde. Desværre er det først noget der afdækkes til sidst i filmen og derfor fremstår alt for påklistret. Men ellers må man bare konstatere, at filmen hverken er særlig uhyggelig eller tankevækkende og Hopkins´ grimasser vil nok kun gøre indtryk på de mest påvirkelige blandt publikum. O'Donoghues ansigt derimod virker generelt apatisk og derfor virker hans karakter underligt uvedkommende, selvom det jo netop er ham man skal fatte sympati for. Ruther Hauer burde have haft en større rolle. En lidt skuffende film synes jeg.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 29. oktober 2011
Anthony Hopkins kan være djævelsk god
Jeg har aldrig set en film om dæmonbesættelse eller uddrivelse, der fik mig til at anskue fænomenet med nogen særlig opmærksomhed. Det er da interessant, at beskæftige sig med temaet og spørgsmålet om, hvad der driver tilsyneladende fornuftige mennesker ud i den slags. "The Rite" er på nippet til at give sig til at fundere over, hvorfor nogle mennesker synes andre er besatte, og den giver vel også en slags bud. Det er blot for tyndt og helt på excorcisternes præmisser. Der stilles ikke spørgsmålstegn. Man må enten æde påstandene eller lade være. Historien mangler med andre ord dybde.
Anthony Hopkins misbruger igen sit betydelige talent i en i øvrigt talentløs men velfotograferet film. Efter "1408" troede jeg ikke Håfstrøm kunne støve penge op til endnu en film. Men det kunne han - og det er nok det mest mystiske ved denne historie.

Ret din egen anmeldelse af Rite, The (Anthony Hopkins) - klik her

Start en debat om filmen Rite, The (Anthony Hopkins) - klik her

Start en debat om denne udgave af Rite, The (Anthony Hopkins) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45