Tremors Anthology
Da de underjordiske "orme" første gang angreb den lille by Perfection i 1990, vidste vi intet om dem. Var det rumvæsener? Måske havde russerne sendt dem? 25 år senere er vi ikke blevet meget klogere, for bæsterne bliver ved med at udvikle sig. Der er nu hele 5 film i Tremors-serien. 1'eren er naturligvis en klassiker, men de efterfølgende film i serien er faktisk overraskende underholdende, ikke mindst takket være Michael Gross i hovedrollen.
Tremors (1990)
Val (Kevin Bacon) og Earl (Fred Ward) er to afdankede cowboys, som klarer dagen og vejen ved klunseri i et lille landsbyhul i vesten. Desværre bekymres egnens bebyggere af en serie mystiske dødsfald. Og panikken bliver et faktum, da cowboy-duoen opdager årsagen. Under den fredfyldte dal lurer ondskabsfulde monstre. Kæmpemæssige bæster, der som muldvarper graver sig frem under jorden med en fart af 80 km/t.
Tremors 2: Aftershocks (1995)
Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward (Earl Basset) og Michael Gross (Burt Gummer), der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Shaver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.
Tremors 3: Back to Perfection (2001)
De formskiftende, menneskeædende monstre skaber igen ravage i den lille støvede by Perfection i Nevada og den skydegale Burt Gummer (Michael Gross) er den eneste, der kan tackle dem! Med hjælp fra to unge lokale ingeniører benytter Burt sig af sin imponerende viden om våben til at kæmpe imod den nyeste og mest dødelige generation af "Graboids". Hvis Burt og hans nye partnere ikke kan stoppe dem, vil disse monstre, der gjorde Perfection kendt overalt, jævne den lille by med jorden. Tremors 3 lover jordrystende og eksplosiv underholdning, der vil få dig helt ud på kanten at sædet!
Tremors 4: The Legend Begins (2004)
Nevada 1889. Arbejderne i den lille mineby Rejection forsvinder en efter en, ofre for et frygteligt undergrundsmonster. Minens ejer, Hiram Gummer, hyrer en sej gut til at gøre det af med monsteret, før det æder hele byen. Mon det lykkes? Hmm.. eftersom hans efterkommer Burt måtte tage kampen om mod ormene igen 100 år senere, er svaret nok nej. Efter 3 film og en TV-serie kommer Tremors endelig til sin afslutning ved at gå tilbage til oprindelsen på de grusomme ormemonstre.
Tremors 5: Bloodlines (2015)
Nu er vi så nået til den 5. film i serien. Overlevelseseksperten Burt Gummer (Michael Gross) er tilbage og han har sin nye makker Travis Welker (Jamie Kennedy) med. De to bliver hyret til at løse et monsterproblem i Sydafrika, men snart går det op for dem, at monstrene endnu en gang har udviklet sig og er blevet endnu farligere.
Specielt om denne udgivelse:
- Tremors 1,3,4,5: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1 (+ tysk, fransk, italiensk og spansk)
- Tremors 2: Engelsk DTS-HD Master Audio 2.0 (+ tysk, fransk, italiensk og spansk)
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, tysk, fransk, italiensk m.fl.
Tremors 1 - special features:
- Dokumentar: The Making of Tremors
- Featurette
- Profiles: Kevin Bacon, Michael Gross, Reba McEntire
Tremors 5: Bloodlines - special features:
- Slettede og forlængede scener
- Outtakes
- Featurette: Tremors 5: Behind the Bloodlines
|