Et sted dybt inde i junglen ligger en skjult diamantmine, og kun banditten Slade kender de præcise koordinater. Han er ikke bleg for at dræbe alle, der stiller sig i vejen for ham og hans slæng. Det er ikke i orden, synes Tarzan (Gordon Scott). Med den strandede (og barmfagre) pilotkvinde Angie (Sara Shane) på slæb sætter junglehelten efter Slades bande for at give dem en afklapsning. John Guillermin, der lavede 1976 udgaven af King Kong, har instrueret.