Konventionelt drama om en gift arkitekt (Gere) der forelsker sig i en anden kvinde og de konsekvenser det får for ham selv og familien. Lyder det bekendt? Det er det også og filmen ligefrem driver af klichéer, men Gere er god i hovedrollen og med to smukke skuespillerinder på hver side af ham er det værd at følge lidt med i mens det står på. Slutningen gør meget for filmen der ellers ville have været tæt på at grundstøde. I de øvrige roller ses de superfrække Lolita Davidovich og Sharon Stone. Desuden medvirker Martin Landau og David Selby.