Vi mødte første gang den dybt skræmmende, dæmoniske nonne i The Conjuring 2. I 2018 fik hun sin egen spin-off film, The Nun, og nu er hun tilbage i denne opfølger. Historien udspiller sig i Frankrig i 1956. En præst bliver myrdet, og en ondskab begynder at brede sig i området. Søster Irene bliver tilkaldt og må igen stå ansigt til ansigt med dæmon-nonnen Valak. Taissa Farmiga, der er lillesøster til Vera Farmiga fra The Conjuring-filmene, er tilbage i rollen som Irene.