Ultra low-budget version af den klassiske historie om d'Artagnan og de tre musketerer, lavet af instruktøren bag Ripper Untold og Bram Stoker’s Van Helsing. Året er 1625, og vi følger den unge d’Artagnan (Matt Ingram-Jones), der bliver sendt til Paris for at opsøge en karriere. Her bliver han blandet ind i et snedigt komplot mellem kongens musketerer og kardinal Richelieus vagter. Forvent masser af udspekuleret snak i halvbelyste rum, men absolut ingen store actionsekvenser eller omfattende sværdkampe.