Udgivet 17. april 2006
af Infinity Video
|
INF206
/
UPC# 5060098702069 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Independent
-
1982
Italien
-
Farve
-
107 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Italiensk
|
|
|
|
|
The Night of the Shooting Stars
Vi befinder os i Norditalien under de sidste, nervepirrende dage af 2. Verdenskrig. Både fascisterne og tyskerne benytter sig af den brændte jords taktik inden de allierede styrkers fremmarch. Det smukke, toskanske landskab udgør en tilsyneladende idyl. Men på markerne gemmer krybskytter sig, og bombeflyene flyver hen over den klare, blå himmel. Og i den norditalienske by, San Marino, er alle huse mineret. Indbyggerne får besked på, at de alle skal søge tilflugt i katedralen. Alle adlyder, undtagen en lille gruppe, ledet af Galvano. Gruppen drager i ly af mørket ud for at finde de fremrykkende, amerikanske styrker, som kan befri dem og deres by. Befrielsen har aldrig været så tæt på, og tilværelsen aldrig så farlig. Flugten udspiller sig på selveste San Lorenzo natten, hvor ens drømme ifølge folketro skal gå i opfyldelse, hvis man ser et stjerneskud. Men i en tid, hvor det mørkeste i mennesket kommer frem, er der kun én drøm at holde fast ved – friheden!
En poetisk og politisk saga om uskyldens død og håbets sejr i en vanvittig krig.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Night of the Shooting Stars, The:
|
Anmeldt af
Mads, Gentofte |
5. december 2013
|
|
Flot, men lidt hult... |
|
Filmen omhandler kort fortalt indbyggernes oplevelser i en lille italiensk by ved afslutningen af anden verdenskrig.
Filmen består af en række enkeltstående scener, som i sig selv er smukt fotograferet og iscenesat, særligt scenerne foran kirken og kampen i marken er godt skruet sammen, men instruktørerne formår efter min mening aldrig at kæde scenerne sammen til en vedkommende helhed.
Det skyldes primært, at byens indbyggere aldrig bliver skildret, men alene skitseret. Hele filmen arbejder alene på et symbolsk plan. Historien har derfor ingen følelsesmæssig tyngde, og forbliver overfladisk på trods af filmens ovennævnte kvaliteter.
Endvidere er jeg ikke sikker på, at filmens smukke og eventyrlige billedside harmonerer med beskrivelsen af krigens grusomheder. Jeg forstår udmærket, at stilen kan henføres til filmens fortællingsstruktur i form af den lille piges erindring om krigen ( og måske manglende forståelse heraf), men jeg synes at stilen kammer over og giver filmen et næsten nostalgisk præg, som virker malplaceret.
Herudover virker filmens "erindrings"-struktur påklistret og ugennemtænkt. For det første fordi filmen ikke er konsekvent med pigens synsvinkel (vi ser masser af scener, hvor pigen slet ikke er tilstede f.eks. scenerne foran kirken). For det andet fordi "erindrings"-strukturen ikke synes at have noget formål. Den bibringer således hverken refleksion fra pigen i nutiden (1982) eller perspektivering hertil. Den eneste forklaring jeg kan komme på, er, at filmens billede på det splittede Italien under krigen er en advarsel og kommentar til de ekstremistiske kommunistiske og facistiske fløje i Italien i slutningen af 1970'erne, men så griber jeg virkelig også efter det allersidste halmstrå, da filmen ikke i øvrigt underbygger dette.
Strukturen, og filmen som helhed, efterlader mig derfor med en uforløst følelse af, at instruktørerne ikke selv var helt klar over, hvad de ville sige med filmen udover banaliteter som "krig er et helved" og "vi bør ønske (på et stjerneskud) at det aldrig sker igen", hvilket hverken er nyt eller specielt dybt. Endvidere ville dette budskab fremstå mere klart (og knapt så klodset), hvis "erindrings"-strukturen helt blev fjernet.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
11. juni 2013
|
|
Når du ser et stjerneskud |
|
Med ganske enkle men velturnerede virkemidler er her skabt en mærkeligt poetisk og livsbekræftende film om en af de værste af alle konflikter: når naboer dræber hinanden. Oplevet gennem en 6-årig piges øjne og sind får krigen en uskyld over sig, som den selvfølgelig ikke fortjener, men som på den anden side medvirker til forklaringen om, hvordan sår kan omend ikke heles så mildnes. Fotografering og klipning er mesterlig, og jeg vil gerne anbefale denne film, som vil give dig en sjælden oplevelse.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
5. november 2009
|
|
Daglivets værdighed |
|
Dette er et bemærkelsesværdig mesterværk, med en uudslettelig billedeside, der lindrer det ætsende minde om en uønsket konflikt.
''San Lorenzo Natten'' er en film man hverken kan eller skal ignorere, da man sjældent har formået i andre film, at komme tættere på krigens alvorligheder.
Bevægende & smukt!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
12. juli 2005
|
|
San Lorenzo-natten |
|
Brødrene Taviani´s mesterværk om en af de mest rystende og tragiske begivenheder under 2. verdenskrig. Smuk og indlevende skildring er det en film man aldrig glemmer.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Night of the Shooting Stars, The - klik her
Start en debat om filmen Night of the Shooting Stars, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Night of the Shooting Stars, The (2-disc) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|