An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

My Man Godfrey (Criterion) (DVD) My Man Godfrey (Criterion)

Udgivet 18. september 2018 af Criterion CRRN2945 / UPC# 715515220514

My Man Godfrey (Criterion) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 249.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1936
USA - Sort/Hvid - 93 min
Ønskeliste
RomantikKomedieSatire
Filmens specifikationer
Original titel: My Man Godfrey
Dansk titel: Godfrey ordner alt
Instruktør: Gregory La Cava
Medvirkende:
Godfrey Smith  William Powell
Irene Bullock  Carole Lombard
Angelica Bullock  Alice Brady
Cornelia Bullock  Gail Patrick
Alexander Bullock  Eugene Pallette
Tommy Gray  Alan Mowbray
Molly   Jean Dixon
Carlo   Mischa Auer
Socialite   Gracie Fields
Detective #2   James Flavin
Vis alle medvirkende...
Stikord: My Man Godfrey
Butler
Depressionen 1929
Hjemløs
Screwball comedy
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 14

Gennemsnit: 9.6 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Peter S

My Man Godfrey - et klassisk 30'er lystspil

1930'erne var Depressionens tid i USA. Mange mistede på grund af bankkrak deres værdier eller opsparinger, og en høj arbejdsløshed parret med et tyndt socialt sikkerhedsnet førte til økonomiske katastrofer, menneskelige nedture og endog selvmord. En god komedie var, hvad der ofte skulle til for at få folk til at glemme den barske hverdag, og Hollywood sprudlede i denne periode med noget af den bedste filmkunst, de har præsteret. Det var højtid for vittige, begavede manuskripter, der under elegant, diskret instruktion og med fremragende skuespillere foran kameraet blev til komedier og lystspil, som ofte fremstår lige så friske og morsomme i dag, som dengang de blev lavet. De fleste af dem handlede om de rige eller superriges fortrædeligheder (for hvem gad beskæftige sig med fattigdom og elendighed?), og, jo, det var ofte eskapisme og virkelighedsfornægtelse på højeste plan, men der var også ofte plads til social indignation og udlevering af de velbjærgedes overfladiskhed og forkælethed.

Instruktører som Howard Hawks, George Cukor, Leo MacCarey, Ernst Lubitsch, Frank Capra er blandt dem, der mere end nogen har leveret varen. Hawks er kendt for sine screwball-komedier, hvor dialogen afvikles med en raphed som fra en maskinpistol (Bringing Up Baby, His Girl Friday). Cukor, med et højdepunkt i The Philadelphia Story og MacCarey med film som The Awful Truth og A Love Affair, leverede nogle af de mest stilsikre eksempler inden for genren, mens Capra tilførte den menneskelig varme (Mr. Smith Goes to Washington, Mr. Deeds Goes to Town), og Lubitsch gav den satirisk styrke (Ninotchka, To Be Or Not to Be).
    Genren fortsatte sin vitalitet ind i fyrrerne, og her kom et nyt forfriskende geni på banen: Preston Sturges, der tog provokerende og samfundskritiske emner op og beskæftigede sig med et persongalleri, som til forveksling lignede ganske almindelige mennesker, der imidlertid opførte sig skrupskørt og irrationelt. Hans hovedværk, Sullivan’s Travels fra 1942, blander på vellykket vis komedie og ren falden-på-halen komik sammen med beskrivelse af menneskelig nedværdigelse og social ulykke. En banebrydende film.

Skal man begynde et godt sted, hvis man vil se eller gense de gamle komedier, er My Man Godfrey fra 1936 ikke det værste valg. Filmen er lavet af en anden veletableret lystspilinstruktør, Gregory La Cava, som bl.a. skabte melodramaet Stage Door om en gruppe unge arbejdsløse skuespillerinder – med Katherine Hepburn og Ginger Rogers i spidsen – der bor sammen på et pensionat, og alle venter på den store chance. My Man Godfrey foregår i hjemmet hos en velhavende og kugleskør Manhattan-familie, hvis mandlige overhoved, spillet af den øjenbrynsbuskede Eugene Pallette, til daglig må udholde to forkælede døtre (Gail Patrick og Carole Lombard) samt en barnlig hustru (Alice Brady) og hendes snyltende italienske ven (Mischa Auer). William Powell, der er kendt for sit festlige samspil med Myrna Loy i Den Tynde Mand-filmene, spiller den mystiske Godfrey, der ankommer til dette galehus, og selv om han i virkeligheden er meget rigere end dem alle tilsammen, antager de ham for vagabond og giver ham et job som butler i huset. Det kommer der en masse sjov og satire ud af og også romantik, for naturligvis må Powell gå i clinch med den underskønne Carole Lombard.
Peter S

Brugerne skriver om My Man Godfrey (William Powell):

Anmeldt af ChristianV, Dragør 25. april 2005
Komisk mesterværk
Det er fantastisk som filmen stadigvæk holder.
Historien er simpel, men fabelagtigt udført.
Kan varmt anbefales.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. april 2005
Klasse-satire
Klassisk screwball-comedy med en William Powell der virkelig spiller på alle tangenter. Herlig satire og mange totalt morsomme scener. Slutningen trækkes noget ud, men det er også det eneste kritiske der er at sige om denne fremragende film.

Ret din egen anmeldelse af My Man Godfrey (William Powell) - klik her

Start en debat om filmen My Man Godfrey (William Powell) - klik her

Start en debat om denne udgave af My Man Godfrey (Criterion) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45