Elizabeth Taylor og Richard Burton slår simpelhen gnister som Katharina og Petruchio i William Shakespeares humoristiske klassiske satire om mandschauvinisme og kvindefrigørelse i det 16. århundrede. Petruchio får kam til sit hår, da han gifter sig med den selvbevidste rappenskralde, Katharina. Hun hjælper Petruchio med at vinde et væddemål om at have den lydigste kone, men i virkeligheden har rappenskralden fundet en mere effektiv måde at styre manden på.
Brugerne skriver om Taming of the Shrew, The (Elizabeth Taylor):
Franco Zeffirellis komedie-klassiker er lige god hver gang. Shakespeares lystspil er her perfekt omsat til film med en suveræn cast og med et tempo uden lige. En herlig film til en søndag eftermiddag!