Kort tid efter sin mors død finder Mae (Issa Rae) et gammelt fotografi i en pengeboks. Moderen var en verdenskendt fotograf, men hvorfor er lige dette fotografi låst inde? Det simple fotografi bringer mange spørgsmål om moderens fortid frem i lyset. Mae bliver ikke mindre mystificeret, da journalisten Michael Block (Lakeith Stanfield) dukker op og er interesseret i netop det fotografi. Hvad der følger, er en The Notebook-lignende kærlighedshistorie, der foregår både i nutiden og i fortiden.