Udgivet 10. december 2024
af SF Studios
|
1303587
/
UPC# 7333018031661 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Lucasfilm
-
1988
USA
-
Farve
-
126 min
|
 |
  
|
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
|
|
Features: |
|
|
3D |
|
Trailer |
|
Digital Copy |
|
Music video |
 |
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Picture-in-Picture |
 |
Interviews |
 |
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
Web features |
 |
Deleted scenes |
|
Antal plader: 2 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DTS-HD MA
|
Engelsk Tysk
|
Dansk Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Steelbook |
BD66 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Helte findes i alle størrelser
Fra de legendariske filmskabere George Lucas og Ron Howard kommer en tidløs fantasy-historie, hvor helte findes i alle størrelser.
I en magisk verden truet af mørke fødes et spædbarn, der ifølge en profeti er bestemt til at vælte den onde Queen Bavmorda. For at beskytte barnet bliver det sendt væk og ender i hænderne på Willow Ufgood (Warwick Davis), en ydmyg og modig bonde fra Nelwyn-folket, der drømmer om at blive en stor troldmand.
Willow påtager sig modvilligt den farlige opgave at beskytte barnet og bringe det til sikkerhed. Undervejs møder han en række uforglemmelige karakterer, herunder den karismatiske og oprørske kriger Madmartigan (Val Kilmer), den frygtløse troldkvinde Fin Raziel, og de sjove Brownies, der tilføjer kaotisk humor til eventyret.
Sammen må de stå over for Bavmordas hære, magiske farer og deres egne tvivl for at opfylde profetien og redde kongeriget. Med sin blanding af hjertevarme, humor og spektakulære effekter er Willow en episk fortælling om mod, venskab og tro på sig selv.
Willow, instrueret af Ron Howard og produceret af George Lucas, er en elsket fantasy-klassiker, der byder på eventyr, magi og en tidløs kamp mellem godt og ondt.
Specielt om denne udgivelse:
Disc 1: Willow (4K Ultra HD)
Disc 2: Willow + Special features (Blu-ray)
- 4K UHD: Dolby Vision, HDR10
- Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1
- Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, italiensk, spansk, polsk m.fl.
Special features:
- Slettede scener med introduktion af Ron Howard (12:30)
- The Making of an Adventure, behind-the-scenes featurette med Ron Howard (23:38)
- From Morf to Morphing, special f/x featurette med Dennis Muren (17:23)
- Willow: An Unlikely Hero, Warwick Davis' personlige videodagbog (10:51)
- Matte Paintings (1:08)
|
|
Brugerne skriver om Willow:
|
Anmeldt af
Hold diver 2, Køge |
10. januar 2023 |
|
Voldsomt undervurderet film. |
|
Willow kom på et tidspunkt hvor mange af de mest ikoniske og legendariske film blev skabt og hvor Både Ron Howard og George Lucas var i deres es. Jeg har altid elsket denne film og den er klart på min top 10 over de bedste Sword & Sorcery film nogensinde og jeg har set filmen rigtigt mange gange. Det er klart at vi her har med en film at gøre som ikke kun henvender sig til det hardcore Fantasy publikum,men til hele familien og måske derfor syntes mange at filmen er for sød og hyggelig. Men jeg syntes man har formået at ramme en balance hvor der både er plads til sød og nuttet,sjov og spændende og lidt uhyggelig og det er vel sådan set den ultimative balance for en film som netop Willow. Filmen er meget meget flot og selv om et par effekter virker lidt bedagede i dag,så fungerer de stadig 100% og der er virkeligt den særlige 1980'er magi over filmen. Det er lidt interessant at der faktisk er skåret en del scener og handling ud af filmen og da jeg for nyligt fandt en lille dokumentar om filmen på youtube hvor man kan se en del af de scener og historie som blev skrottet,så blev jeg ærligt talt lidt ked af at man valgte at skære dem ud af den færdige film og især side historien om Sorshas far kunne have givet filmen mere handling og et par forklaringer på ting som ikke står så klart i filmen. Val Kilmer er forrygende i rollen som Madmartigan og Joanne Whalley er virkeligt 1980'er lækker som Sorsha. jean Marsh fortjener virkeligt mere annerkendelse i rollen som den onde dronning Bavmorda,for hun er mindst lige så ædende ond som kejseren i Star Wars universet. Warwick Davis og alle de andre dværge som medvirker i filmen gør et virkeligt flot og overbevisende stykke arbejde,også selv om der klart er hentydninger til Ewoks fra Star Wars. Alt i alt en af de bedste Fantasy film som er lavet og den fortjener meget mere ros og annerkendelse end den allerede har og det er en film som kan ses af alle.
|
|
|
Anmeldt af
Karina, Søborg |
19. juli 2005 |
|
Kærlighed kan ikke forklares. |
|
Egentlig er det ikke nogen rigtig god film, og det er ikke bare de gamle effekters skyld. Og alligevel vender jeg gang på gang tilbage og ser Willow med stor glæde. En varm og sød og skæg film, som på et eller andet plan sætter sig ud over sin egen begrænsning.
|
|
|
Anmeldt af
Rasmus, Aalborg SØ |
7. juni 2005 |
|
Star Wars Remake |
|
Det er tydeligt at se, at George Lucas var involveret i denne film, idet plottet på mange måder er en kopi af de gamle Star Wars film. Man kan derfor ikke sige, at Willow har noget nyt eller originalt at byde på. Alligevel er det dog en ok film, som man sagtens kan se uden at føle, at man har spildt sin tid.
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
7. oktober 2004 |
|
Min opdragelse! |
|
Dette var filmen - udover Stand By Me - som jeg satte på hele tiden, i mine "ikke-andet-at-tænke-over-end-at-hygge-sig" dage. En god film specielt til de mindreårige. Men jeg synes altså stadig der er massere kød på denne hyggelige og varme film med figurerne: Willow Ufgood, Madmartigan, Sorsha, Kayia, Meegosh, Bavmorda, Cherlindria, Kael og alle de andre! Nyd den!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
28. maj 2004 |
|
Se her Peter! |
|
Peter Jackson skulle have skævet lidt til Ron Howard, så der var kommet bare lidt persontegning i Ringen. Willow har charme, sødme, humor og "troværdighed", rager op mellem eventyrfilmene.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
28. marts 2004 |
|
Lidt for mekanisk |
|
Jeg forstår ærligt talt ikke den voldsomme begejstring der synes at omgærde denne lidt halvbagte sag, som imidlertid ikke er den ringeste eventyrfilm "and it could certainly be used in an emergency!". Men det ER altså ikke top-notch!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Willow - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Willow - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Willow |
thomaslolle
Se alle titler her
|
Sendt 2003/02/09 14:17:57
IP:
Logget
|
|
|
Willow
Selvom "Willow" ikke er en af de bedst lavede eventyrsfilm på markedet, er den er den alligevel værd at bruge penge på. Den er hyggelig og har en god historie. Jeg kunne derimod godt bruge noget mere ekstramateriale, for det er der ikke meget af på denne dvd-udgivelse.
|
|
exciter
|
Sendt 2003/05/26 22:38:23
IP:
Logget
|
|
|
Hvis man kan lide den vil 'Labyrinth' og 'The princess bride' nok også falde i ens smag.
|
|
Mikey
|
Sendt 2003/07/20 17:43:54
IP:
Logget
|
|
|
Enig
Jeg købte den for en hund og synes det er go eventyrfilm
Grunden til den er lidt dårligt lavet skyldes jo bare at det ER en gammel film
MVH Mike
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Willow (Steelbook) (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|