Tredje kapitel i serien fortsætter hvor den anden slap og fortæller om hvordan Reggie og Mike endnu engang må tage kampen op mod den mystiske mand med det tynde slips, der tilsyneladende er en udsending fra Helvede selv. Mange gode øjeblikke, men filmen lægger ikke meget mere til og man fornemmer en vis rådvildhed fra folkene bag. Angus Scrimm som The Tall Man er stadig filmens højdepunkt, men også John Davis Chandler er tilpas creepy. Udmærket slutning der peger frem mod fjerde - og forhåbentligt endegyldigt sidste - del.