Will & Grace: Original & Revival (TV-serie)
Will Truman og Grace Adler deler en mondæn lejlighed på Manhattan. Will er flot og charmerende samt en succesrig advokat, mens den smukke Grace er indretningsarkitekt med eget firma. Og så skulle alt jo være såre godt – men hvad er der galt med dette billede...?
Jo altså, Will er homoseksuel og Grace er heteroseksuel, så parret er altså kun bofæller. Trods deres meget nære forhold så leder Will og Grace altså efter kærlighed og romantik alle andre steder end hos hinanden, og i det omfang de ikke selv leverer intrigerne, så er der Wills ven, den flamboyante og snobbede bøsse Jack, og Graces medarbejder, den hovedrige societykvinde Karen, der kun møder op på sit job engang i mellem, fordi det "holder hende nede på jorden".
Efter 8 sæsoner og 194 episoder lukkede den oprindelige Will & Grace-serie ned i maj 2006. Men da vi lever i en verden, hvor intet får lov til at dø, blev serien vækket til live igen, og pludselig havde Will & Grace - The Revival premiere. Den første sæson af den nye serie starter 11 år efter finalen i sæson 8. Will og Grace er begge blevet skilt, hvilket tvinger dem til at flytte sammen igen, og naturligvis er Jack og Karen stadig deres nære venner.
|