Tintorera! Tiger Shark! Denne mexikanske film er rimeligt langt nede på listen over de mest berømte hajfilm, men den har Susan George (Straw Dogs) på rollelisten! Vi følger de to flotte og charmerende hajjægere Steven og Miguel, der møder den smukke britiske kvinde Gabriella på en strand i Mexico, og det kommer der rigtig mange hyggestunder ud af! Men pludselig begynder en tigerhaj at hærge i området, og så må jægerne træde i karakter og gå i kamp mod bæstet!