Altmans signatur er iagttagelig på denne tidlige film, selvom den skulle udvikle sig betydeligt sidenhen. Fortællingen om opsendelsen af en astronaut til månen er konstrueret, så den er på nippet til at kunne forveksles med en dokumentar. Altman har fuld kontrol over dramakurve og virkemidler, og filmen burde vel egentlig have givet lidt mere frasagn. Også personinstruktionen forløber fint, de to hovedrolleindehavere har ikke altid været lette at iscenesætte, men her performer de optimalt. Filmen svæver ikke frit i rummet; Altman når at få afleveret nogle synspunkter om politik og det frie erhvervsliv. Fin film.
Robert Altmans anden spillefilm er en tæt komponeret suspenser om forberedelserne til den første rumekspedition der skal placere en mand på Månen. Man fornemmer tydeligt hans særlige stil, specielt den overlappende dialog og hans underspillede humor også i denne tidlige film der også byder på unge udgaver af Robert Duvall og James Caan. Filmens sidste trediedel er en rigtigt nailbiter! Effektivt score af Leonard Rosenman. En film man med fordel kan vende tilbage til for der er mere mellem linierne end man lige ser første gang.