An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Where Eagles Dare (Blu-ray) (BD) Where Eagles Dare (Blu-ray)

Udgivet 12. juli 2011 af Warner Bros. (DK) 1000187755 / UPC# 5051895060773

Where Eagles Dare (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 1969
USA - Farve - 158 min
Ønskeliste
ActionAdventureKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Where Eagles Dare
Dansk titel: Ørneborgen
Instruktør: Brian G. Hutton
Medvirkende:
Jonathan Smith  Richard Burton
Morris Schaffer  Clint Eastwood
Mary Elison  Mary Ure
Wyatt Turner  Patrick Wymark
Adm. Rolland  Michael Hordern
Jim Christiansen  Donald Houston
Edward Berkeley  Peter Barkworth
Philip Thomas  William Squire
George Carnaby  Robert Beatty
Heidi  Ingrid Pitt
Vis alle medvirkende...
Stikord: 2. Verdenskrig
Klassiker
Krudt og kugler
Nazi
Vinter & sne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 115

Gennemsnit: 9.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Mogens
Thomas
Lars
Søren

Mission: Umulig

Broadsword calling Danny Boy! Broadsword calling Danny Boy!

Midt under Anden Verdenskrig bliver et britisk fly skudt ned over Nazi-territorium, og den eneste overlevende, en vigtig amerikansk general, bliver taget til fange og slæbt med til det uindtagelige SS hovedkvarter, Schloss Adler.

Det er nu op til den opfindsomme Major John Smith (Richard Burton) og hans superteam at trænge ind i slottet og hive generalen ud. De får selskab af den amerikanske Agent Schaffer (Clint Eastwood), der ikke helt kan gennemskue, hvorfor han skal med på en britisk operation.
     Det viser sig hurtigt, at ikke alt er, som det skal være. Kort efter landingen dør det første medlem af Smiths team under mystiske omstændigheder... Og derfra bliver den risikable mission stadig mere farlig. Men Smith har et ekstra kort oppe i ærmet. Han ved nemlig, hvad missionen i virkeligheden går ud på...!

Where Eagles Dare er en af de bedste krigsfilm nogensinde! Helt oppe på siden af en klassiker som The Guns of Navarone. Intelligent plot, fed action - der sagtens kan stå mål med moderne actionfilm - og twist efter twist oven på twist gør det her til en film, man sagtens kan se mere end én gang. Og så er der jo også to ultra-cool præstationer fra Richard Burton og Clint Eastwood...

David

Brugerne skriver om Where Eagles Dare:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 3. juni 2021
Tårnhøj spænding
Where Eagles Dare Uden diskussion den bedste Alistair McLean filmatisering til dato, AM skrev selv manusset. Solidt samspil mellem Richard Burton og Clint Eastwood. På spinnersiden ses den dejlige Mary Ure og ikke mindst den storbarmede Ingrid Pitt som servitrice på "Zum Wilden Hirch". Perfekt krigscocktail med flotte billeder af Arthur Ibbetson og et legendarisk soundtrack af Ron Goodwin, med en tilsat forrædergåde. Walt Disney plankede svævebanescenen og indsatte Minnie Mouse i Mary Ures rolle. Filmen var en fabelagtig oplevelse på 3 Falkes 144 m² store lærred, der var skabt til den film. Ses bedst på et projektorlærred i hjemmebiografen med 5.1 lyd. Det bliver bare ikke bedre.

Anmeldt af Romeo, Slagelse 12. september 2011
clinten som antihelt
Clint Eastwood er ikke så meget helt, men mere antihelt
han plaffer mere mennesker ned i denne film end i de næste 50
gør det noget, nej bestemt ikke. Kunne Clinten overtage Rambos rolle? i den grad uden at græde som Rambo faktisk gør på et tidspunkt også ville Clinten have et sejere navn Schaeffer prøv lige at udtale det engang Leiutanent Schaeffer hvor sejere kan det gøres

Anmeldt af samovaren, Aalborg 7. maj 2008
Klassiker.
Fremragende skuespil af Burton og Eastwood,et flot scenarie,god rytme og sindsygt spændende hele vejen...
Altid et gensyn værd.

Anmeldt af Monkeyman, København S 8. november 2007
*****Where Eagles Dare*****
Ørneborgen er altid et herligt tilbageblik på hvordan man lavede mesterlige krigsfilm i 60'erne, og denne film er bestemt sammen i den gruppe hvor værker som Det beskidte dusin og Navarone's kanoner indgår. Richard Burton og Clint Eastwood spiller interessant overfor hinanden og filmen går aldrig på noget tidspunkt i tomgang. Solid og god gammeldavs ramasjang.

Anmeldt af Kasper, Aalborg SV 30. juli 2007
Ørneborgen
Missionen er klokkeklar. Gå ind, find generalen og få ham ud.
Specialtropper som har til opgave at befri en amerikansk general fra en fæstning i Alperne ved også, at de ikke kan stole på noget – heller ikke ordren til den redningsaktion, de lige har fået.

Et rigtig mesterværk fra Brian G. Hutton.
Der er simpelthen spænding fra start til slut i denne Klassiker.
Kan stærkt anbefales.

Anmeldt af ZuperJan, Ringsted 3. juni 2006
Ørneborgen...for real !
Ja, dèn film er seværdig året rundt, men en bidende kold vinteraften skal man næsten se filmen og få de alpeagtige indtryk i stuen ! Fed plot og synes jeg, godt skuespilpræstation af alle i filmen. Husk, det er efter bogen filmen er drejet efter, og dèt er gjort ret flot taget i betragtning at kulisser og effekter ikke var så gode som i dagens Hollywood. Jeg har faktisk set "Hohen Werfen", som slottet hedder i live, i en lille Østrisk by, Werfen, men for 17 år siden pillede de svævetovbanen ned på gr af dårlig stand. Men GOSH ! Vinduesskodderne og alt det andet er som i filmen ! Man får sgu et gib når man ser den store kolos på det stejle bjerg. Og tro mig ! Det er vitterligt kun ørne der kan komme dèrop !!!! Ville ha` sat billede ind, men det kan ikke lade sig gøre åbenbart...

ZuperJan.

Anmeldt af Jay Lee, Odense C 9. februar 2005
man i fuckin love this movie!!
Prøv når du kommer halvstiv hjem fra byen og knald den her på og lig og døs hen til mummitroldelyden af eastwood og co`s. fodtrin i sneen i starscenen hvor de ikke siger en skid! det er fandme gyldent! nå men seriøst... en herrefed WWII film! god musik,godt cast,gode dåser og badass nazis.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. juni 2004
Hvor ørne mødes
Solid men stereotypt sammenskruet krigsfilm med en del mangler i personkarakteristikken. Man savner relationsbeskrivelsen, som netop giver Nvarones Kanoner sin indre spænding. Det kunne til tider se ud som om filmen er et påskud for at bringe Burton og Eastwood sammen - hvilket i sig selv er en udmærket ide. Hvad Hutton ikke har interesseret sig for i konstruktion af karaktererne, kompenserer han til gengæld for med overskuelighed og god spændingsopbygning.
Dejlig skamløs underholdning med enorm slidstyrke.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 18. juli 2003
Publikumsmagneten over dem alle!
Af alle de mange Alistair Maclean-filmatiseringer er denne, sammen med NAVARONES KANONER, den mest solide. Der er dog ikke lagt den store vægt på konflikterne i gruppen som i NK ( det lyder næsten som om jeg er ved at komme med en udredning om team-building! ) men snarere et højt gearet tempo og massiv spænding der bare bliver ved og ved. Pacingen er fremragende og castingen fuldstændig perfekt. Nyligt afdøde Ron Goodwins musik er forlængst blevet klassisk! Og så tror jeg, at det måske er den første film der introducerer klichéen: "We´ve got company!" Hele tre gange, så vidt jeg husker.

Ret din egen anmeldelse af Where Eagles Dare - klik her

Deltag i debatten om filmen Where Eagles Dare - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Where Eagles Dare
soeren

Where Eagles Dare Where Eagles Dare (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2002/11/30 12:42:57 IP: Logget Svar...

ørneborgen

et af verdens bedste krigsfilm, hvor tyskerne snakker tysk og med god handling og gode skuespillere.
Søren C
str

Sendt 2003/05/10 15:50:29 IP: Logget Svar...

Den bedste Krigsfilm

Dette er et mesterstykke. En af Clints bedste film. God handling - fantastiske scener.

En klassiker !

Morten
floppo

Sendt 2003/05/21 10:18:50 IP: Logget Svar...

Nu snakker tyskerne jo altså ikke tysk hele vejen igennem filmen. Ikke desto mindre har du ret i at det er en af de bedste (krigs)film, nogensinde.
Thomas Aquinas

Sendt 2003/05/21 13:57:11 IP: Logget Svar...

ØRNEBORGEN

Ja, det er en klassiker af rang. Det der stadig imponerer er den eminente filmrytme, location optagelserne og Ron Goodwin´s iørefaldende musik. Glem alt om logikken i scriptet; dette er nervepirrende spænding af den mest massive slags.
Mike

Sendt 2003/07/15 22:32:10 IP: Logget Svar...

Zum wilden hirsch

Endelig! Det bliver dæl'me et glædeligt gensyn.
Ikke mindst replikken"Zum wilden hirsch!"

Mike
Thomas Aquinas

Sendt 2003/07/16 00:49:34 IP: Logget Svar...

I DEN GRAD "ZUM WILDEN HIRSCH!"

Sjovt du også er faldet over Burtons replik der. Han spiller rollen som Smith med en flabet nonchalant ligegyldighed der er meget ironisk. Også hans attitude over for den forræderiske oberst til sidst er ret morsom.
Desværre har Warner ikke gjort ret meget ud af extra-materialet på den skive de udsender; lidt ærgeligt.
René

Sendt 2006/06/03 22:09:29 IP: Logget Svar...

Ørneborgen

>Husk, det er efter bogen filmen er drejet efter, og dèt er gjort ret flot taget i betragtning at kulisser og effekter ikke var så gode som i dagens Hollywood.<

ZuperJan, jeg tror du tager fejl.
Jeg har for nylig læst følgende i Richard Schickel's Clint Eastwood-biografi, under kapitlet om indspilningen af "Where Eagles Dare":

" ..... Han [Alistair MacLean] havde specialiseret sig i det, englænderne plejer at kalde spændingsfilm "for drenge" (opkaldt efter drengebladet "Boy's Own", der udkom i begyndelsen af århundredet), og det var den uhyre vellykkede filmatisering af hans roman "The Guns of Navarone", der i 1961 gav startskuddet til denne filmmode. Efter sigende var grunden til, at MacLean besluttede at skrive et originalt filmmanuskript, at alle hans øvrige fortællinger enten allerede var blevet filmatiseret eller stod for at skulle filmatiseres. Det lykkedes udelukkende Kastner at overtale ham til at acceptere denne for ham så uvante opgave ved at forsikre ham om, at han altid kunne skrive en roman over filmmanuskriptet senere, hvilket han gjorde."

Filmmanuskriptet er, i følge bogens oplysninger, derfor et originalt Alistair MacLean-arbejde - romanen kom først til senere.
P.S.: Kapitlet indeholder i øvrigt også nogle et par ganske underholdende anekdoter om Richard Burton, der åbenbart ikke altid var helt appelsinfri under optagelserne. Men det er en helt anden historie ....
Thomas Aquinas

Sendt 2006/06/04 11:03:06 IP: Logget Svar...

Jeg mener at romanen...

...blev skrevet et par år tidligere end filmen, så det undrer mig en del at det skulle forholde sig omvendt. Hvis jeg ikke husker galt, så er året 1962, men man vover jo ikke ligefrem at anfægte Schickel! At MacLean skrev manus til sine egne film skulle da også vise sig at blive et tilbagevendende arrangement for mange af de film der kom siden (selvom kvaliteten af det færdige resultat i mange tilfælde kan diskuteres). Iøvrigt må de da gerne snart udgive "Møde i rum sø" og "Bjørneøen" på DVD!?
René

Sendt 2006/06/04 19:22:18 IP: Logget Svar...

Egentlig er det jo bedøvende ligegyldigt

for filmens kvaliteter, hvorvidt den er blevet til på basis af en roman, eller et originalt filmmanuskript. Jeg kunne bare huske, at jeg havde læst noget andet og skulle selvfølgelig lige blære mig lidt.

Men det er let nok at blive vildledt. Alle de film-websites jeg har besøgt for at finde oplysninger om emnet siger f.eks. samstemmende, at filmen er 'baseret på en roman af Alistair MacLean'. Men på en dansk antikvariat-boghandels hjemmeside fandt jeg så denne interessante lille oplysning om romanen "Ørneborgen", at den er udgivet i 1969 - samme år som filmen havde premiere. Så han må sandelig have været hurtig på skrivemaskinen, den gode Alistair.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/06/04 19:36:34 IP: Logget Svar...

Ja, lige præcis...

...når man går ind og googler får man en masse modstridende oplysninger, alt lige fra 1962 til 1967 og - kan jeg forstå - dét du har læst. Men uanset hvad; han kunne pinedød skrive, den mand! Jeg mener at have læst et sted at der bliver solgt 10 eksemplarer af hans bøger hvert minut på verdensplan. Tillykke til MacLean Jr. eller Mrs. MacLean!
Holliday

Sendt 2017/12/26 06:13:51 IP: Logget Svar...

Er du i tvivl.

Så bør du ikke være der længere. Det vigtigste i en anmeldelse er udråbstegn!!!!!!!

Start en debat om denne udgave af Where Eagles Dare (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45