Brugerne skriver om 42: The True Story of a Sports Legend:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
3. marts 2014
|
|
The Jackie Robinson Story |
|
Visuelt og fortællemæssigt lækkert udført stykke americana om baseball efter den anden store krig, da negrene gjorde deres gradvise indtog i nationalsporten. Det skete ikke uden sværdslag, men instruktøren er ikke optaget af de dramatiske og voldsomme aspekter ved det og prøver i stedet at give sin film en slags moralsk flegma, først og fremmest inkarneret i kraft af Harrison Fords bundsolide holdejer. Ford gør det iøvrigt glimrende og absolut en af hans bedste roller fra hans ældre periode og i det hele taget er alle skuespillerne gode. Filmen følger den slagne vej uden at fravige den for blot et sekund og det er sådan det skal være. En smagfuld og elegant film.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
19. februar 2014
|
|
Banebryder |
|
Den legendariske holdejer Branch Rickey og storspilleren Jackie Robinson ændrede en af baseballspillets mange kodexer, at sorte og hvide spillere ikke kunne spille på samme hold. Dette er en biopic om de to mænd, og jeg plejer ikke at være begejstret for biopics, men denne har lidt mere end de fleste. Den har en holdning om race, kultur og religion, der godt kan opfattes som en kommentar til dagens dagsorden - også her i vores egen andedam. Brian Helgeland iscenesætter som en af de gamle traditionalister, og det er herligt at skue. Han sparer ikke på hverken sentimentalitet, heroisme eller storladen musik, men det er til at komme sig over, når han samtidigt serverer en ny Harrison Ford for os. Vi vidste, at han kan spille gnavpot, men her bliver det doseret, så præstationen rangerer helt oppe blandt Fords tre - fire bedste roller. Filmen er krydret med flere gode biroller. Historien handler egentlig ikke så meget om Robinson som om den tumult hans indtræden i baseballverdenen afstedkom på mere end et niveau. Herlig feel good krydret med "budskab" i bedste hollywoodtradition.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
7. august 2013
|
|
Det ikoniske nummer |
|
Uoriginal, men ellers en ganske fin Bio-Pic (biografisk film), om baseballspilleren Jackie Robinson der blev en af de mest elskede udøvere i sporten, men som stødte hovedet i mod muren… fordi han var neger! Harrison Ford (som er absolut fremragende her) spiller ejeren af holdet Brooklyn Dodgers, der tager chancen, nedbryder de racistiske murer og gør Robinson til den første ikke hvide spiller i Amerikansk professionelt baseball.
Brian Helgeland instruere stramt og rimelig traditionelt denne historie, der desværre aldrig kommer helt ind på mennesket Jackie Robinson, men som er en ganske underholdende sandfærdigt drama, der har nogle vigtige pointer og budskaber i ærmet!
|
|
|