Udgivet 31. oktober 2022
af Paramount
|
5320366
/
UPC# 5056453203661 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
Paramount
-
1990
USA
-
Farve
-
169 min
|
|
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
Godfather III
Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke har set Godfather III, siden jeg så den i biffen ved premieren. Jeg havde skruet forventningerne helt i bund, og blev alligevel morderlig skuffet.
I virkeligheden er filmens største forbrydelse, at det er en almindelig "sequel". Den er ikke endnu et kapitel i sagaen om mafia-familien, men en (til tider scene-for-scene) genindspilning af de to forrige film, tilsat større armbevægelser. Derudover bliver filmen tvunget i knæ af det bizarre valg af Coppolas datter Sofia i en central rolle. Det kan ikke tilgives, og det gør det svært at rette blikket mod filmens kvaliteter, men de skal alligevel nævnes her: Al Pacino og Andy Garcia.
Pacino er blevet reduceret til en morfar-lignende goodguy-gangster, hvis største ønske er at blive legitim, men det hindrer ham ikke i at kommandere enorm respekt i rollen. Men det er alligevel Andy Garcia, der løber med showet som Vincent Mancini.
Hans ukontrollable temperament er en direkte kontrast til Michael, og alligevel må Michael indse, at det er det, der er brug for, hvis familien skal overleve.
Filmen føles ikke, som om den hænger sammen med de to foregående i sagaen. Den kommer 16 år senere, skuespillerne ser anderledes ud (specielt Pacino), og tiden er en anden. Godfather III kommer aldrig op i samme luftlag som I'eren og II'eren. Men når det er sagt, så må det også siges, at jeg glæder mig til at give den en chance mere.
Godfather Coda: The Death of Michael Corleone
De fleste er enige om, at Godfather III er den svageste af Godfather-filmene. Åbenbart er Francis Ford Coppola også enig, for nu har han taget fat i den udskældte film og lavet en ny version i forbindelse med dens 30 år jubilæum. Coppola kan ikke løse filmens grundlæggende problemer - castingen af Sofia Coppola, og at Tom Hagen mangler i historien - men han har forsøgt at redde filmen med en ny start, en ny afslutning og omrokering af adskillige scener. Denne nye version kaldes Coda: The Death of Michael Corleone.
David
|
|
Brugerne skriver om Godfather, The - Part III:
|
Anmeldt af
HenryFonda, Charlottenlund |
9. december 2011 |
|
Afslutningen på en af verdens værste filmtrilogier nogensinde |
|
Ligesom dens forgængere er 3eren ligså kedlig og langtrukken, og med ingen spænding og action i. Jeg kan virkelig godt forstå at folk ikke er vilde med Godfather længere, og at det er gået tæmmelig amode. Kort sagt så kan helle trilogien kun frarådes, som de fleste nok også vil sige idag.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
2. januar 2007 |
|
End of an era |
|
Jeg kan huske at jeg havde det svært med at Coppola lavede sin omtalte 3´er da den kom frem i 1990. Men da jeg så filmen, blev jeg glædeligt overrasket. Det er klart det er en slags vedhæng, men jeg mener at han har fat i den lange ende og får rundet det meste af. Filmen er på sine egne vilkår ganske underholdende.
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
14. september 2006 |
|
Fortidens spøgelser |
|
Coppola har virkelig skiftet gear i denne afslutning på hans mastodontiske Godfather-trilogi. Mange bryder sig ikke om den, men det kan jeg egentlig ikke forstå. Nogle synes den er rodet eller genbruger for meget. Jeg synes dog at den er dramatisk og spændende og runder trilogien pænt af. Det bedste er nok spørgsmålet om loyalitet, der er det insisterende tema i filmen. De sidste 20-30 minutter af filmen synes jeg er virkeligt spændende og veludførte og klimakset ved operaen er stærkt, dramatisk og symbolsk. Selvom filmen som helhed nok ikke har samme holdbarhed og gode historie som de to andre, synes jeg slutningen opvejer det. Den sidste scene er måske lidt påtaget, men jeg synes Coppola har givet sin glimrende trilogi en værdig slutning.
|
|
|
Anmeldt af
Klaes, København N |
21. januar 2006 |
|
Øv |
|
jeg har ikke snakket med ret mange Godfather-fans, som ikke er skuffet over denne 3'er. Ikke mindst pga. den manglende skarpe dialog, der nu er romantiseret, forklarende og i det hele taget tilpasset 1990'ernes Hollywood. Men pga. endnu en superb præstation af Al Pacino samt en yderst flot og deterministisk slutning (som forfattren Puzo og ikke Coppola skal have æren for) er det stadig film der bør anbefales. Alt i alt er det en god film, men den lever ikke op til de foregående mesterværk.
|
|
|
Anmeldt af
Filt, København Ø |
10. februar 2004 |
|
The Godfather: Part 3 |
|
The Godfather: Part 3 er langt fra på højde med sine to forgængere. Den er dog stadig fremragende, ikke mindst på grund af Al Pacino og Andy Garcia.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Godfather, The - Part III - klik her
Start en debat om filmen Godfather, The - Part III - klik her
Start en debat om denne udgave af Godfather Coda: The Death of Michael Corleone (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|