An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Finding Neverland  (DVD) Finding Neverland

Send mig en mail, når den udkommer

Finding Neverland  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 1/2-2021

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Miramax - 2004
USA - Farve - 106 min
Ønskeliste
DramaEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Finding Neverland
Instruktør: Marc Forster
Medvirkende:
James M. Barrie  Johnny Depp
Sylvia L. Davies  Kate Winslet
Emma duMaurier  Julie Christie
Mary A. Barrie  Radha Mitchell
Charles Frohman  Dustin Hoffman
Peter L. Davies  Freddie Highmore
Jack L. Davies  Joe Prospero
George L. Davies  Nick Roud
Michael L. Davies  Luke Spill
Arthur C. Doyle  Ian Hart
Vis alle medvirkende...
Stikord: Peter Pan
1900'erne
Based-on-a-true-story
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 54

Gennemsnit: 9.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas
Lars

Finding Neverland

Jeg har aldrig gidet at se Peter Pan. Det der åndssvage klip, de altid viser i juleshowet på TV, giver mig kvalme, og Steven Spielbergs afskyelige Hook fjernede den sidste lyst til nogensinde at se noget med det flyvende fjols igen. Indtil Finding Neverland dukkede op!
     Her fortælles historien om, hvordan James Matthew Barrie (Johnny Depp) i tidernes morgen fik ideen til historien om drengen, der ikke ville blive voksen, kaldet Peter Pan. Vi er i London anno 1903, og der er premiere på James Barries nyeste teaterstykke, men allerede før første akt er overstået, er det tydeligt, at det bliver en dundrende fiasko. James forsikrer sin producer om, at hans næste stykke nok skal blive bedre, men det er åbenlyst, at han ikke helt ved, hvor han skal starte. Det er blevet fint og fornemt at gå i teateret, og magien ved at se en levende fortælling udspille sig foran ens øjne er forsvundet i teateranmeldere og high society sladder.
     På hjemmefronten er tingene ikke meget bedre. James og hans kone bor ganske vist stadig under samme tag, men i virkeligheden har de igennem de sidste par år flyttet sig længere og længere væk fra hinanden, således at de nu nærmest lever hvert deres liv.
     En dag, da James går sin daglige tur i parken, støder han ind i Davies familien bestående af fire livlige drenge og deres mor Sylvia (Kate Winslet), der er enke. James begynder at lege med drengene, og det har han ingen problemer med, for hans fantasi fejler ikke noget. Snart strækker deres legeplads sig fra støvede westernbyer over magiske dale til sørøverskibe i åben sø. I deres leg rejser de alle mulige steder hen, kun deres fantasi sætter grænserne. Den ene af drengene, Peter, har dog svært ved at deltage i legen sammen med sine brødre. Han er endnu ikke kommet sig over tabet af sin far og har svært ved at acceptere den fantasiverden, de andre kaster sig rundt i.
     James tilbringer mere og mere tid med drengene, og det går op for ham, at deres eventyr ville være det perfekte teaterstykke. Snart kaster han sig ud i at skrive historien om Peter Pan. Men uden for fantasiens verden truer virkeligheden. Snakken går blandt de fine folk om den gifte mand, der tilbringer besynderligt meget tid med en enke og hendes drenge. Der er skandale i luften. Sylvias mor, Mrs. Emma du Maurier (Julie Christie), forsøger at forhindre James i at se drengene, og samtidig bliver Sylvia stadig mere svag på grund af en ukendt sygdom.

Finding Neverland giver et helt unikt indblik i skabelsen af en af de største klassikere nogensinde. Eller den prøver i hvert fald på det, for det er lidt uklart, hvor meget af historien der egentlig er sand. Men det er nu også lige meget, for Finding Neverland er en dejlig, varm film, der rammer perfekt lige midt i hjertet. Man skal godt nok være lavet af sten for ikke at knibe en lille tåre hen imod slutningen.
     Filmen har en uimodståelig blanding af magi og fortællelyst. Instruktøren Marc Foster blander virkelighed og fantasi, på samme måde som Tim Burton, i et forsøg på at illustrere, hvordan James Barrie ser verden omkring sig, og hvordan alt kan inspirere ham til en ny historie. Bedste eksempel på dette er scenen, hvor James og hans kone siger ærbødigt godnat til hinanden og trækker sig tilbage til hver sit soveværelse. Når hun åbner døren til sit værelse, er der blot mørke på den anden side. Men når han åbner døren til sit, træder han ind i en vidunderlig drømmeverden af lys og farver. I bogstaveligste forstand.
     Selv om Tim Burtons film er fyldt med samme magi, har de dog ofte meget lidt på hjerte. Finding Neverland, derimod, har rent faktisk noget at sige, og i sit hjerte har den en sørgelig historie, der er både virkelig og nærværende.
     Finding Neverland opfordrer os til at bygge en fantasiverden op for at gøre hverdagen lidt nemmere at komme igennem, men den erkender også, at fantasien kun kan række et vist stykke, og at virkeligheden altid venter ude i horisonten. I selskab med James Barrie og Peter Pan bliver denne virkelighed dog skubbet til side et par timer. Den er ikke glemt, men den må pænt vente ude på sidelinien, til vi er færdige med at lege.

Nu er jeg pludselig kommet i humør til at se mere Peter Pan. Jeg er sikker på, at jeg har Disneyversionen på video et sted. Den ligger nok i mit rodeskab, der hvor alle de gamle VHS bånd har søgt tilflugt. Det er en farlig rejse, så jeg må hellere bevæbne mig med mit trofaste lyssværd. Lidt proviant må der også til, jeg ved jo ikke, hvornår jeg vender tilbage igen. Der kan godt gå et stykke tid.
David

Brugerne skriver om Finding Neverland:

Anmeldt af Daniel Jørgensen, Odense SØ 23. februar 2009
Fantastisk film
Finding Neverland er fortællingen om, hvordan J. M. Barrie fik idéen og inspirationen til at skrive skuespillet om Peter Pan for godt 100 år siden.
Jeg synes dette er en fantastisk film med et godt plot og flotte skuespillerpræstationer, især Johnny Depp formår at nå et niveau, som er ud over det sædvandlige, og han overstråler filmen i gennem sine medskuespillere. Han har ydet eminente præstationer i fx Edward Saksehånd, Ed Wood, og ikke mindst som den eksentriske Jack Sparrow, men ingen af disse roller kommer i nærheden af hans præstation som Mr. Barrie.
Finding Neverland er for mig et mesterværk, og jeg vil ikke undvære et eneste minut i den, og det er til trods, at jeg efterhånden har set filmen et dusin gange, vil jeg tro.

Anmeldt af Monkeyman, København S 6. juli 2007
Tilbage til Ønskeøen
Et rigtig eventyr der er lunt, rørende og hjertevarmt fortalt. Depp & co. er fabelagtige fine i deres roller, og ''Finding Neverland'' er et frisk nyt touch i Peter Pan universet.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 4. oktober 2005
Uoverraskende lille vignet
Denne sødmefyldte vignet fortælles i den grad lige ud ad landevejen, at man kunne ønske sig en enkelt lille overraskelse, som imidlertid ganske udebliver. Hvad med at have lagt lidt mere vægt på det tilløb til uvejr, som forfatteren løb ind i på grund af sin omgang med drengene? Det var dog nær blevet et problem for virkelighedens forfatter. Selv hans skilsmisse er skildret som næsten idyl. Denne film hverken forskrækker eller fornærmer, den forsøger heller ikke at lægge nyt til den megen sødme. Derfor nærmer den sig i betænkelig grad det uinteressante.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. september 2005
Ønskeøen
Facil og ikke voldsomt subtil film, men den varmer om hjertet. Meget gribende og rørende, men ikke helt de store lovord værdig som fulgte den på vej. Dustin Hoffmann virker ikke helt velplaceret (han er formentlig med p.g.a. sin rolle som Kaptajn Klo for 15 år siden), men den øvrige cast er rigtig fin. En god film!

Anmeldt af Borgen, København NV 27. april 2005
Ganske rørende film om skaberen af Peter Pan. Depp spiller hovedrollen med tilstrækkelig indlevelse, og filmen indeholder noget af den fascination af det at fortælle historier som kun Hollywood kan skabe. Det er ikke stor kunst, men en sød lille fortælling, som alle vil kunne lide

Ret din egen anmeldelse af Finding Neverland - klik her

Start en debat om filmen Finding Neverland - klik her

Start en debat om denne udgave af Finding Neverland - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest