An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Winnetou 1: The Apache Gold  (DVD) Winnetou 1: The Apache Gold

Udgivet 17. januar 2018 af Soul Media 07112 / UPC# 5709165071126

Winnetou 1: The Apache Gold  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1962-1964
Tyskland - Farve - 390 min
Ønskeliste
AdventureWestern
Filmens specifikationer
Original titel: Winnetou Collection
Instruktør: Harald Reinl
Medvirkende:
Old Shatterhand  Lex Barker
Winnetou  Pierre Brice
Stikord: Winnetou
Indianer
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 5

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Winnetou Collection

Oplev Winnetous (Pierre Brice) og Old Shatterhands (Lex Barker fra Tarzan) western eventyr baseret på Karl Mays klassiske bøger. Denne samlerudgave indeholder 4 af de bedste film fra Winnetou serien og har en samlet spilletid på næsten 7 timer. Karl May (1842-1912) har i generationer været en af Tysklands mest populære og mest læste forfattere. De tyske oplag af hans historier er på over 80 millioner eksemplarer. Hans historier er endvidere oversat til mere end 30 sprog. Alle filmene er i farver og er digitalt efterbehandlede for at opnå en superb billedkvalitet.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Winnetou Collection:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 26. august 2018
Earth, wind and fire

Apache Gold **

Fortegnet indianerwestern, den første i en slags trilogi med Lex Barker, der blev skambrugt i italienske og tyske film igennem 1950´erne og 60´erne. Synkroniseret med den dér karakteristiske metalliske skurren der er vanskelig at holde ud, med statister der opfører sig som statister og andensorterings skuespillere i de ledende roller (én af dem ligner Moses Hansen, men det er nu nok ikke ham), men hvis alternativet er at høre dem alle tale tysk, så er det vel til at leve med. Filmens danske titel er "Præriens søn".

Last of the Renegades ** 1/2

En hensynsløs og sadistisk oliebaron (Anthony Steel i en rolle der ligger temmeligt langt fra hans forudgående screen-image) spiller indianere og nybyggere ud mod hinanden for at opnå sine mål, men heldigvis er Old Shatterhand og Winnetou klar i kulissen med en plan. Lyder det bekendt? Karin Dor er tilbage, endnu engang som en ung kvinde der bliver kidnappet af skurken og Terence Hill spiller en officer i hæren, der også bliver involveret i begivenhederne. Desuden medvirker Klaus Kinski som en ualmindelig ækel håndlanger for Steel. Den ejendommelige type Eddi Arent er Shatterhands underlige ven Lord Castlepool der konstant taler i vers. Ganske underholdende film der leverer varen uden de store problemer.
Trivia: Rialto Film var involveret i disse enormt populære produktioner, hvilket man kan forvisse sig om ved at kigge efter Preben Philipsen på credits. Filmens alternative titel er "The Red Gentleman" og dens danske "Krigerhøvdingen Winnetou".

The Treasure of Silver Lake ***

Den første film i serien om Old Shatterhand og hans indianerven Winnetou er en af de bedste med en god sammenhængende historie om jagten på en ældgammel skat i en grotte ved en stor sø. Undervejs udfoldes en masse spændende optrin, blandt andet skal Shatterhand kæmpe mod en indianer med tomahawk og kniv i en drabelig duel. Sceneriet er fantastisk som altid i disse film, men her danner det - sammen med en imponerende lydkulisse - en ekstra flot ramme om en underholdende fortælling, der må være en af Karl Mays bedste. Herbert Lom spiller skurken Brinkley og Karin Dor danner blikfang. Den danske titel er "Skatten i Sølvsøen".

Amongst Vultures **

Den første film med Stewart Granger som Old Surehand er en lidt usikker start på filmserien med en omstændelig historie, der i virkeligheden er for lidt smør på for meget brød. Flot iscenesat med god brug af bredformatsbilledet, men den smukke kulisse kan ikke camouflere, at der er for lidt kød på dette ben og det er formentlig ikke den bedste af Karl Mays romaner. Den søde Elke Sommer har den kvindelige hovedrolle og har ikke meget at arbejde med af betydning (som om det havde gjort nogen forskel!) Filmens danske titel er "Winnetou og vestens sjakaler".

Anmeldt af Preben Russell, Dannemare 23. februar 2014
Filmenes tale skifter fra engelsk til tysk hele tiden, hvilket gør dem uudholdelige at se. Filmene er ellers spændende nok.

Ret din egen anmeldelse af Winnetou Collection - klik her

Start en debat om filmen Winnetou Collection - klik her

Start en debat om denne udgave af Winnetou 1: The Apache Gold - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45