Vi er tilbage i det vilde vesten. Californien er kun lige ved at blive bosat, og der er masser af mænd, som prøver lykken her. Der mangler bare én ting: Kvinder. Ranchejeren Roy Whitman arrangerer derfor, at 150 kvinder importeres fra Chicago! Det bliver op til den hårdkogte Buck Wyatt (Robert Taylor) at eskortere kvinderne på den 3000 kilometer lange rejse. Til at starte med får han hjælp fra en række andre mænd, men snart står han helt alene med opgaven. Der er kun én ting at gøre: De gæve damer må lære at ride, skyde og forsvare sig selv!