An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Mirror Mirror (Blu-ray) (BD) Mirror Mirror (Blu-ray)

Udgivet 10. september 2012 af StudioCanal OPTBD2535 / UPC# 5055201823410

Mirror Mirror (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Relativity Media - 2012
USA - Farve - 106 min
Ønskeliste
EventyrKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Mirror Mirror
Dansk titel: Eventyret om Snehvide - Lille spejl på væggen der
Instruktør: Tarsem Singh
Medvirkende:
The Queen  Julia Roberts
Snow White  Lily Collins
Prince Alcott  Armie Hammer
Brighton  Nathan Lane
Napoleon  Jordan Prentice
Half Pint  Mark Povinelli
Grub  Joe Gnoffo
Grimm  Danny Woodburn
Wolf  Sebastian Saraceno
Butcher  Martin Klebba
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Brothers Grimm
Based-on-a-book
Prinser og prinsesser
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 5.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Snehvide 2.0

Dette er en tidløs eventyrkomedie for hele familien fyldt med spænding, sjov, romantik, humor, jalousi og store menneskelige svagheder. Da den gamle konge forsvinder på mystisk vis, snyder og svindler den onde dronning (Julia Roberts) sig til både den smukke unge prins og hele kongeriget. Inden da har hun sørget for, at den unge prinsesse Snehvide (Lily Collins) bortføres og efterlades ude i den mørke skov, hvor de vilde dyr formodes at gøre det af med hende. Men Snehvide reddes af en bande af syv små dværge, og med deres hjælp vokser hun op, mens hun venter på den dag, hvor hun kan vende tilbage, besejre dronningen og tage alt det tilbage, der retmæssigt er hendes.

Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Mirror Mirror:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. juni 2020
Det er Grimmt
Det kan efterhånden ikke komme bag på filmpublikummet, at amerikanerne har en forkærlighed for at tage de klassiske eventyr og voldtage dem for al saft og kraft, for derefter at skrive dem om efter forgodtbefindende. Det sker også med denne "filmatisering" af eventyret om Snehvide, hvor dronningen denne gang bare er en selvoptaget og perfid kvinde, og ikke sådan for alvor ond. Nej, hvorfor skulle man også beskæftige sig med yderpoler som godt og ondt? Dén idé er jo ligesom opgivet forlængst. Nu er al virkelighed jo kontekstuel, så lad os i stedet tage lidt pis på det hele. Så det gør man. Filmen holder det oprindelige forlæg i så strakt arm, at det hurtigt bliver uinteressant at følge med i, og så er humoren ikke særligt sjov. Filmen vil sikkert glide ned hos mobil-folket, men for folk med bare lidt respekt for eventyret, vil der ikke være meget at hente. Anmeldelsen gælder den dansk-dubbede version, men denne anmelder tvivler meget på, at filmen er bedre med det originale lydspor.

Anmeldt af René, Åbyhøj 4. april 2013
Hvidt som sne. Rødt som blod. Sort som ibenholt
Okay, indrømmet: Man skal altså på forhånd købe præmissen for dette humoristiske remake af Snehvide-eventyret, ellers kommer det nok ikke helt til at fungere efter hensigten. For mig fungerede det - selv om jeg et par gange ganske vist kom en lille smule i tvivl, om jeg nu skulle slukke for filmen, eller bare lade den køre videre. Jeg valgte det sidste, og hang på helt til slutningen. Hvilket var en okay beslutning.

Vi er jo nok i sidste ende desværre nødt til at sluge dén bitre pille, at et remake af en klassisk fortælling lavet helt efter bogen efterhånden mere hører til undtagelsen, end til reglen. Og sådan ER det nok bare! Enten skal der være masser af action og ramasjang, eller måske en lidt mere humoristisk tilgang, som hér. Eller også så skriver man nærmest bare en helt ny historie og handling, hvor stort set kun selve rammen og navnene er bibeholdt. Om man så som film-buff bryder sig om denne udvikling, er for så vidt Hollywood-filmselskaberne fuldstændig ligegyldigt. Det rager dem en høstblomst, hvis ellers de kan lugte penge i projektet. Og dette er et fænomæn, der er kommet for at blive.

Nå, men til sagen. De syv dværge i denne filmatisering er ikke beskæftigede inden for diamantmine-driften. I stedet tjener de til dagen og vejen som landevejsrøvere i dén skov, der støder op til dronningeriget, og hvor de selv bor. Mangen en uheldig rejsende har måttet efterlade alt sit tøj og sine værdigenstande dér. I det mindste har denne udgave af "Snehvide" så forhåbentlig kunnet lukke munden på 'Dværgenes Fagforening', der jo klynkede gevaldigt over, at de syv dværge i "Snow White and the Huntsman" var delvist computer-animerede, og ikke rigtige dværge. For hér er der nemlig syv ægte dværge med på rollelisten. Jeg synes nu ikke som den forrige anmelder, at Julia Roberts er specielt fejlcastet til rollen som den vrantne og selvoptagne dronning. Hun klarer den humoristiske og selvironiske tilgang til rollen fint. Og prinsen er bestemt heller ikke mindre selvoptaget, end dronningen. Hans vanlige "tal, før du tænker"-strategi får i reglen ham selv og hans væbner anbragt i en del problemer og pinlige situationer, i løbet af filmens 106 minutters spilletid.

Filmen er instrueret af en vis Tarsem Singh Dhandwar, hvilket i mine øren klinger indisk eller pakistansk. Og som i øvrigt sagtens kunne forklare dét lidt malplacerede Bollywood-inspirerede synge & danse-optrin, der finder sted til allersidst i filmen, under rulleteksterne. For meget af det gode? Tjah, døm hellere selv. Selv kan jeg jo ikke, se at dette skulle være en større synd, end f.eks. at transformere "Snehvide"-eventyret om til en støjende actionfilm. Dét, der nok mere undrer mig er, hvis denne film virkelig har været produceret til biograferne, i stedet for eksklusivt til TV eller direkte til DVD/BD-mediet.

Anmeldt af goggly, Brønshøj 1. juni 2012
Pinligt og plat
En af de værste biograf oplevelser jeg har haft i 2012 må være denne her, det er hverken sjovt, uhyggeligt eller bare særligt interesant, . der spilles som om det var sønderby magle amatør forening der giver opvisning en søndag.
Julia Robert virker fejlcastet og hele opsætningen fungerer bare ikke,det er lige til at pille tårnnegle af, - spar jeres penge og vent på Snowwhite And the hunts man med Kristen Stewart i Juni der er en ægte og fantastisk fortolking af det gamle eventyr.
Men det her er bare dumt.

Ret din egen anmeldelse af Mirror Mirror - klik her

Start en debat om filmen Mirror Mirror - klik her

Start en debat om denne udgave af Mirror Mirror (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45