Don't Breathe 1 & 2
Don't Breathe
Vi husker Stephen Lang fra The Hard Way, hvor han spillede The Party Crasher og fra Avatar, hvor han var Colonel Quaritch, men i denne film er han en skrøbelig, blind mand, der er alene hjemme. Eller er han nu også det? Da en gruppe teenagere bryder ind i mandens hus tror de, at de har fundet på den perfekte forbrydelse, for hvor stor modstand kan den gamle gut yde? Teenagerne bliver meget overraskede, da de får svaret på det spørgsmål. 'En hel del' viser det sig.
Instruktøren Fede Alvarez, der lavede det fantastiske Evil Dead remake, står bag denne grumme lille gyser.
Don't Breathe 2
I den spændende efterfølger til thrilleren Don’t Breathe møder vi igen den blinde krigsveteran Norman Nordstrom (den fantastiske Stephen Lang), der i årevis har skjult sig i en ensomt beliggende hytte. Han bor sammen med en ung pige og har genskabt den familie, der blev stjålet fra ham af en fuld bilist. Deres stille liv knuses, da en gruppe usømmelige kriminelle kidnapper hende. Norman tvinges til at dykke ned i endnu mere dystre og kreative instinkter for at redde hende.
|